streamingfilm

Skrevet den 1 september, 2018 | af Rikke Ingemann Jensen

0

4 nytilføjet film på Filmstriben som du skal se

Har du ikke Netflix eller HBO Nordic og gerne vil streame film? så er Filmstriben.dk et fantastisk tilbud for dig, da det er helt gratis. Det er bibliotekernes tjeneste, hvor du gratis kan låne film og streame dem nu og her. Du skal blot logge ind med dit lånerkort. Vi anbefaler 4 film, der næsten lige er blevet tilføjet til tjenesten.

Please Stand by (2016)

Filmen handler om teenageren Wendy, der er autist. Hun løber væk fra sit opholdssted, da hun ønsker at deltage i en Star Trek skrivekonkurrence med sit manuskript. Filmen er en komedie og drama med Dakota Fanning i hovedrollen som Wendy. Derudover er Toni Collette og Alice Eve på rollelisten.

©2929 Productions

Wind River (2016)

‘Wind River’ handler om vildjægeren Cory Lambert, der finder en ung kvinde død i vildmarken i Wyoming om vinteren. Politiet tror, at hun er blevet voldtaget og myrdet, men ingen ved, hvem der har gjort det. Sammen med den nyuddannet FBI betjent Jane, prøver de at løse mysteriet om, hvad der skete den unge pige i indianerreservatet. Krimidramaet er en smuk film om den barske natur i Wyoming og isolationen om vinteren. Filmen har Elizabeth Olsen og Jeremy Renner i hovedrollerne.

©Riverstone Pictures

Wonder Wheel (2017)

Woody Allen’s film ‘Wonder Wheel’ handler om fire menneskers liv, der bliver forbundet med hinanden i en forlystelsespark på Coney Island. I forlystelsesparken arbejder servitricen Ginny, der er tidligere skuespiller. Hendes mand er karruseloperatør og den unge livredder Mickey, der drømmer om at blive manuskriptforfatter, arbejder der også. Filmen foregår i 1950’erne og har Kate Winslet, Justin Timberlake og Juno Temple på rollelisten.

©Amazon Studios

Fuglene over sundet (2016)

Denne danske film handler om jazzmusikeren Arne og hans familie, der må flygte fra deres hjem i København under anden verdenskrig, fordi de er jøder. De er på flugt fra nazisterne og prøver desperat at komme til Sverige. Filmen er en rørende fortælling om de danske jøders flugt i oktober 1943.

© Det Danske Filminstitut

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑