Filmen hedder About Time

About Time – international trailer

Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og ændre begivenheder i dit liv, ville du så gøre det? Og hvad ville du ændre?

Det er premissen for den nye romantiske komedie “About Time” fra Richard Curtis, englænderen der for mange er indbegrebet af romantiske komedie (Fire Brylluper og En Begravelse, Notting Hill, Love Actually).

I “About Time” finder 21 årige Tim Lake (Domhnall Gleeson) ud af, at mændene i hans familie har evnen til at rejse i tiden. Hans far (Bill Nighy), fortæller ham, at han kan rejse tilbage og ændre en hvilken som helst begivenhed i hans liv.

Tim beslutter sig for at udnytte denne mulighed til at få sig en kæreste (Rachel McAdams), og alt er solskin og regnbuer. Men som Peter Parker også kan fortælle ham “with great power comes great responsibility”, og Tim kommer en dag til at rejse for langt tilbage i tiden, hvilket betyder at hans forhold til Mary aldrig har fundet sted. Så hvad gør man så?

“About Time” virker til at være en typisk Curtis film: sød, hjertevarm og en smule “skæv”. Selve ideen med tidsrejse, kærlighed og konsekvenser er ikke ligefrem noget nyt (The Time Traveler’s Wife, The Butterfly Effect, The Girl Who Leapt in Time), men med Curtis, Nighy og McAdams ombord, så skal jeg selvfølgelig ind og se den.

Er “About Time” en film, du regner med at bruge tid på?

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.