Alt vi ved om filmatiseringen af Lene Kaaberbøls ‘Vildheks’

Den nok største danske fantasyroman (det vil jeg tillade mig at sige) ‘Skammerens Datter’ fik en filmatisering i 2015. Noget af en statsning, da denne bog af Lene Kaaberbøl nok har betydet meget for de fleste der var børn eller unge i 2000 og ellers er født efter. Jeg synes personligt der kom et rigtig fint resultat ud af det, og der er også en efterfølger på vej, som er filmatiseringen af den næste bog ‘Skammertegnet’.
Det er dog ikke Skammerens Børn-bøgerne det skal handle om, men en af Lene Kaaberbøls andre bog-serier, nemlig ‘Vildheks’.

Vildheks-serien består af 6 bøger. Den første, ‘Ildprøven’, udkom i 2010. Ligesom med ‘Skammerens børn’-bøgerne, får ‘Vildheks’ en teaterforestilling på Østre Gasværk, som har premiere til september. Og på samme vis, kommer der også en ‘Vildheks’-film.

Plot: Clara er en hel almindelig pige på 12 år. En dag møder hun en kat så stor som en labrador, og den kradser hende i ansigtet. Først får hun feber, og det udvikler sig til en sygdom, som ændrer Clara til en vildheks. Clara skal nu lære hvordan det er at være vildheks, hvilket bl.a. indebærer en helt speciel forståelse for og kontakt med dyr og naturen – men samtidig må hun kæmpe med en ond heks som er efter hende.

Cast: Clara bliver spillet af 10-årige Gerda Lie Kaas (jep, Nikolaj Lie Kaas’ datter). Sonja Richter spiller Claras moster som også er vildheks. Derudover er også Signe Egholm (Nordkraft), Kirsten Olesen (Matador) og May Lifschitz på rollelisten.
Kaspar Munk er instruktør på filmen. Han har god erfaring med ungdomsfilm og -serier, og har instrueret ‘You & Me Forever’, ‘Hold om mig’ og julekalenderen ‘Tidsrejsen’.

Optagelserne er lige begyndt, den 9. maj, og der bliver filmet i Ungarn. Du kan følge med på Instagram, hvor der bliver lagt billeder op. Nogle af opslagene har jeg lagt her nederst i artiklen.
Det er produktionsselskabet Good Company Films som producerer ‘Vildheks’, og filmen har et budget på 34 mio. kr.

Ind til videre ligger premiere datoen d. 11. oktober 2018.

Her er noget koncept art til filmen:

no images were found