artifact

Dokumentar om fucked up pladebranche

Pladeselskaberne behandler deres kunstnere forfærdeligt dårligt, og det er umuligt at bryde ud af den onde spiral, når først man har skrevet under på en aftale med et selskab. Det er uhyggeligt at høre om den mørke bagside af  musikbranchen, og hvor dårlige vilkår de musikere vi elsker og holder af har.

Dokumentarfilmen ‘Artifact’ handler om 30 seconds to mars, og deres kamp med pladeselskabet EMI. Bandet opsiger deres kontrakt med pladeselskabet, og bliver med det samme sagsøgt for 30 mio dollars. Dokumentarfilmen er fokuseret omkring bandets kamp med pladeselskabet og deres arbejde med på egen hånd, at få indspillet deres næste album.

Dokumentarfilmen er enormt interessant og også skræmmende at se. Hvis du ikke (som jeg) er kæmpe fan af 30 seconds to mars, kan du stadig finde underholdning i dokumentaren.

artifact

Filmen er instrueret af Bartholomew Cubbins, som i virkeligheden er et alias for bandets forsanger Jared Leto. Hvis du er interesseret i dette multitalent af en mand, som sidste år vandt en Oscar for bedste mandlige birolle for sin præstation i ‘Dallas Buyers Club’, så vil dokumentaren da klart også være noget for dig! Der er masse af fokus på skønne Jared Leto, og det er jo også helt enkelt hans fortælling.

‘Artifact’ har vundet priser ved Toronto International Film Festival og Gotham Awards.

Dokumentarer kan ses på netflix.

Er du interesseret i mere om hvor dårligt kunstnere bliver behandlet, så vil jeg bare lige henvise til en lille video om det tyske band Panik. Det er godt nok bare en fan som har klippet noget sammen, men det giver meget godt indblik og varer kun 5 min. (bare rolig der kommer tekster efter 20 sekunder!)