Batman v superman
Copyright: Warner Brothers

Batman v Superman er kun starten

Nørdernes mekka Comic-Con åbner snart dørene, og rygterne lyder på, at Warner Bros/DC comics vil overraske igen.

Sidste år overraskede Zack Snyder alle ved Comic-Con med ‘Batman vs. Superman’, hvor alle havde forventet en ‘Man of Steel 2’. Marvel har også givet Warner Bros/DC Comics baghjul med deres kæmpe univers, så derfor måtte WB/DC Comics jo også gøre et eller andet. Nu forlyder rygterne så, at WB/DC Comics har været i arbejdstøjet, og er klar med et modsvar til Marvels univers.

I følge nikkifinke.com, som har pålidelige kilder, præsenterer Warner Bros intet mindre end 7 film til Comic-Con:

  • Batman v Superman: Dawn of Justice – maj 2016
  • Shazam – juli 2016
  • Sandman – Jul 2016
  • Justice League – maj 2017
  • Wonder Woman – juli 2017
  • The Flash and Green Lantern Team-Up – Jul 2017
  • Man of Steel 2 – Maj 2018

Det er værd at bemærke, at ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ ikke er en decideret Superman 2, da ‘Man of Steel 2’ er skemalagt til maj 2018. Selvfølgelig glæder vi os til begyndelsen til Justice League med ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’, men 2017 bliver for vild! ‘Justice League’ og ‘Wonder Woman’ film har alle vist glædet sig til! Ikke nok med det, så rebootes ‘Green Lantern’ og får følgeskab af ‘The Flash’, det bliver spændende! Rygterne siger heldigvis også, at Ryan Reynolds ikke vender tilbage til rollen som Green Lantern.

Nikki Finke afslører også, at årsagen til at den kommende ‘Batman v Superman: Dawn of Justice’ er blevet udskudt til 2016, er pga. Warner Bros ønske om at have flere cameos med i filmen og manglede at færdiggøre kontrakter med skuespillerne til de roller; såsom Cyborg, Flash, Green Lantern og Aquaman. WB  ville sikre sig langvarige kontrakter, der sikrer flere Justice League film og solo film til de forskellige karakterer; som WB vil præsentere deres plan for første fase til Comic-Con.

Det bliver spændende at se, om der er hold i rygterne. Men man kan jo aldrig vide sig sikker; se bare da WB trak stikket fra George Millers ‘Justice League: Mortal’ projekt i starten af 2000. De havde castet skuespillere og var igang med at få produceret kostumerne, men så kom Christopher Nolan på banen… heldigvis 😉 George Miller havde castet følgende skuespillere: Armie Hammer som Batman, DJ Cotrona som Superman, Adam Brody som The Flash, Megan Gale som Wonder Woman, Common som Green Lantern, Santiago Cabrera som Aquaman, Teresa Palmer som Talia Al Ghul, Zoe Kasan som Iris Allen, Hugh Keays-Byrne som Martian Manhunter og Jay Baruchel som the villainous Maxwell Lord.