SF Studios

Birthe Neumann skal spille Karen Blixen

Producer Jesper Morthorst udtaler: ”Vi er ekstremt stolte af at præsentere Birthe Neumann i rollen som Blixen – en stærk, sammensat og dybt fascinerende kvinde. Publikum vil få indblik i sider af Karen Blixen, som kun få kendte. Vi kommer til at opleve Birthe Neumann i et stærkt kvindeportræt – en på én gang generøs og kærlig kvinde, men også magtsyg, intrigant og jaloux. En kvinde der placerede Thorkild Bjørnvig i et intenst drama mellem hende selv, hans hustru Grete og elskerinde Benedicte. Vi har sikret et stærkt cast med Birthe Neumann i front og tre unge stortalenter i en spændingsfyldt og fascinerende historie, som aldrig tidligere er fortalt på film”. 

Instruktør Bille August er netop i disse dage ved at forberede opstarten på optagelserne til det psykologisk drama ‘Pagten’ om det intense venskab mellem den verdensberømte forfatter Karen Blixen og den unge lovende digter Thorkild Bjørnvig. 

Synopsis:

Den unge digter Thorkild Bjørnvig mødes med den aldrende litterære verdensstjerne Karen Blixen. Det bliver et fatalt møde mellem to mennesker, som er i hver deres ende af både livet og karrieren. Mødet resulterer i en pagt, som kræver ufravigelig troskab fra Bjørnvigs side for så til gengæld at komme under vingerne hos geniet Blixen. En pagt, som bringer begge ud, hvor de ikke kan bunde og vender op og ned på deres liv.