vi anbefaler

Skrevet den 13 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Blade of the Immortal

Titel: Blade of the Immortal – Produktions år: 2017 – Instruktør: Takashi Miike

Lad mig lige advarer jer! Jeg lider af en sygelig trang til samuraifilm, eller bare film, hvor samuraisværd optræder. Der er vidst nok noget jeg er blevet flasket op med, siden min mor viste mig Akira Kurosawas mesterværk ’Seven Samurai’ (på dansk ’De Syv Samuraier’), og så var jeg automatisk fan af skrigende japanere med samuraisværd.

Takashi Miike – Copyright: BFI

Min sygelige trang var ikke den eneste grund til, at jeg var nødt til at se ’Blade of the Immortal’. Nej, det som også lokkede mig, var at filmen er instrueret af en af mine absolutte ynglings instruktører, og her mener jeg Japans nuværende bedste, mest effektive og alsidige filmskaber… Takashi Miike, der her laver hans film nummer 100, hvilket er sindssygt, hvis man tager i betragtning, at manden lavede sin første spillefilm i 1991.

Lad os se, om der er held i samurai-bøssen for Miike, eller om filmen fejlede så hårdt, at jeg måtte bunde en flaske lun ris vin (sake).

Handling

Samuraien Manji har taget mange liv, både uskyldige og skyldige, og lever nu livet i feudal Japan som en kriminel. Efter at være blevet forbandet med udødelighed, møder han den unge pige Rin, som hyrer ham som bodyguard. Manji sværger hende loyalitet og vil hjælpe hende med at søge hævn over de mænd, der slagtede og rev hendes familie i stykker. Dette medfører turen ned ad en lang og blodig sti, hvor liv og lemmer bliver mistet i flæng.

Vurdering

’Blade of the Immortal’ er baseret på en manga-tegneserie, som jeg ikke har kendskab til, da jeg ikke er manga-fan. Men mine bekymringer om at skulle til at drikke ris vin ovenpå en dybt skuffende filmoplevelse var heldigvis aldrig til stede, da Takashi Miike, næsten altid har styr på tingene. Hans nummer et hundrede film er måske ikke et mesterværk, men den er fremragende og ikke mindst fantastisk underholdende.

Historien er ikke kompleks, men den er alligevel godt sat op. Skuespillet er, som i mange japanske film, ret godt, men det kræver også, at man accepterer og kan lide den måde, hvorpå japanerne udtrykker sig, for ellers så kommer denne film til at være mere en pinsel end en fornøjelse.

Visuelt er dette en meget flot film at kigge på. Farverne stråler, og Miike er en instruktør, der hele tiden har gode idéer oppe i ærmet, hvilket giver filmen mange interessante visuelle elementer. Miike er ikke bange for at lege med kameraet, og han giver også publikum smæk for skillingen her. Det beviser kun, at manden slet ikke er gået hen og blevet rusten med årene, og slet ikke når man rammer film nummer 100… ja, det er tredje gang det bliver nævnt, men det er altså imponerende.

Ang. vold og blod, så blev jeg ikke skuffet. Dog går det ikke hen og bliver enormt splattet, men hoveder, arme og ben flyver i luften, og der er litervis på litervis af det røde materiale, som holder os gore-fans i live. I filmens første 10 minutter ser vi 100 mennesker blive hugget ned…. og det tal vokser og vokser. Ja, jeg var en glad samurai-fan.

Jeg kan stærkt anbefale denne film, og kunne jeg give en karakter fra 0 til 6 stjerner, så ville den i hvert fald få 5 store fede stjerner!

Billede copyright: Warner Bros. / Hanway Films / Magnet Releasing


 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑