‘Blade Runner 2’ har fundet sin instruktør

Denis Villeneuve instruerer ‘Blade Runner 2’.

Denis Villeneuve (‘Prisoners’, ‘Incendies’) er i forhandlinger om at instruere ‘Blade Runner’ efterfølgeren for Alcon Entertainment, mens Harrison Ford formentlig vender tilbage som Rick Deckard.

Efterfølgeren, som er skrevet af Hampton Fancher (som co-skrev originalen) og Michael Green vil være baseret på en idé af Fancher og den originale ‘Blade Runner’ instruktør Ridley Scott.

‘Blade Runner 2’  vil finde sted “flere årtier” efter den første film. Optagelserne er sat til at begynde i USA, sommeren 2016.