filmnyheder

Skrevet den 19 februar, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Blumhouse vil genoplive flere horror-franchises

Producer Jason Blum og hans selskab Blumhouse Productions, er gået hen og blevet nutidens ukronede gyser-konge. Manden har specialiseret sig i genren og har formået at lave mange økonomiske succeser med film såsom ‘Paranormal Activity’, ‘Insidious’, ‘Sinister’, ‘Happy Death Day’ og ‘The Purge’, som alle har startet deres egne forsættelser og franchises. Nå ja, så lavede Blumhouse også den Oscar belønnede film, ‘Whiplash’, så det kan de også lave.

Jason Blum – Producer og skaber/medejer af Blumhouse Productions

Sidste år, der genoplivede man ‘Halloween’ filmserien, hvor man komplet ignorerede alle film på nær John Carpenters originale shocker fra 1978. Filmen gik hen og blev en succes, og Blumhouse har også planer om efterfølgere, selvom de ikke helt har sikret sig rettighederne til dette. Men ikke nok med at man også vil give nyt liv til de klassiske Universal monsterfilm, med det såkaldte “Dark Universe”, ja så er Hr. Blum og hans folk slet ikke færdige med at ekspanderer.

For siden Miramax gerne vil give nyt liv til de horror franchises som de ejer, såsom ‘Scream’ og ‘Hellraiser’, ja så kan det meget vel gå hen og blive Blumhouse, der også skal rode med disse fremtidige projekter. For selvom intet er stensikkert endnu, så bekræfter Jason Blum til magasinet Cinemablend, at man har snakket sammen med Miramax’ direktør, Bill Block. Og de to har førhen samarbejdet succesfuldt, hvilket nok er en stærk indikator for, at chancen for at de to giver hinanden hånd på en produktions aftale… ja, den er pæn høj.

Hvis sådan en handel går i gennem, ja så bliver Blumhouse et sandt ”powerhouse”, hvilket de på en eller anden måde allerede er, med alle de projekter de har kørende. Godt nok har der været mange ’Hellraiser’ film, men størstedelen er (ja, rent ud sagt) elendige. Hvilket er drøn ærgerligt, da der er vildt meget potentiale i at lave kreative og originale horror-idéer med ’Hellraier’ universet. Derfor, så ville en gyser-hungrende skribent som denne være pænt optimistisk, hvis Jason Blum & Co. tager over en nødtørstig filmserie.

Pinhead fra ‘Hellraiser’

Copyright: Blumhouse / New World Pictures

 

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑