Cameron Diaz og Jason Segel laver sex tape

Normalt er sex tapes noget de fleste stjerne gerne vil undgå, men Cameron Diaz, Jason Segel, Rob Corddry, Rob Lowe og Ellie Kemper er friske i den nye komedie ‘Sex Tape’, som er skrevet af Kate Angelo (The Back-up Plan).

Annie (Diaz) og Jay (Segel) er et forældrepar, der endelig får en aften for sig selv uden børn og larm. Bange for at deres sexliv er blevet for monotont og kedeligt, beslutter de sig for at spice det op ved at lave en sex video. Desværre ender de private optagelser med at synkronisere med en del andre enheder, blandt andet Annies mors og postbuddets. Annie og Jay kaster sig nu ud i en hæsblæsende jagt på at få slettet optagelser.