Captain America came in like a wrecking baaaall

Marvel Studios har frigivet endnu et klip fra ‘Captain America: The Winter Soldier’ og her ser vi den gode kaptajn give den gas som en anden Miley “Wrecking Ball” Cyrus-wannabe, når han hamrer igennem vinduer og ødelægger døre i hans jagt på The Winter Soldier.

I ‘Captain America: The Winter Soldier’ følger vi Steve Rogers efter handlingen i ‘The Avengers’. Rogers, der har store problemer med at tilpasse sig den moderne verden, må slå sig sammen med S.H.I.E.L.D.-agenten Black Widow for at få stoppet den nye og mystisk fjende, der truer Washington D.C. – og resten af verden.

Foruden Chris Evans, som er tilbage i titelrollen, medvirker bl.a. Scarlett Johansson, Samuel L. Jackson, Cobie Smulders, Frank Grillo, Robert Redford, Hayley Atwell, Toby Jones og Emily VanCamp i filmen.

‘Captain America: The Winter Soldier’ brager ind i de danske biografer d. 27. marts 2014.