Denne dag i filmhistorien: 12. december

Nu er vi halvvejs til d. 24 december, og juleaften er ved at være tæt på. I mellemtiden kan vi lige tage et kig på hvad, der er hændt d. 12 december i filmhistorien.

I dag i 1934 åbnede biografen RIO-BIO i Rødovre. Biografen blev åbnet af Wald Nielsen,  der var tidligere cirkusartist, og som var benzintankejer da biografen åbnede. Åbningsforestillingen var filmen ‘Wonder Bar’, der havde Al Jolson og Dolores del Rio på rollelisten. Filmen var en amerikansk komediemusical og var baseret på Broadway musicalen med det samme navn.

Det er også i dag, at det er de to amerikanske skuespillerinder Jennifer Connelly og Mädchen Amicks fødslesdag. Jennifer Connelly er med i film som ‘A Beautiful Mind’,  ‘American Pastoral’ og ‘Blood Diamond’. Mädchen Amicks er mest kendt for sin rolle som Shelly Johnson i ‘Twin Peaks’. Hun er aktuel i TV-serien ‘ Riverdale’,  der bliver vist på Netflix i øjeblikket.

Den italienske ‘Ladri di biciclette’ på dansk kendt som ‘Cykeltyven’ havde premiere d. 12 december 1949 i New York, USA. Filmen er instrueret af Vittorio De Sica og er en af de mest berømte neorealistiske film og en personlig favorit.

En anden personlig favorit der tilfældigvis havde premiere på denne dag i New York i 1988 er filmen ‘ Rainman’ instrueret af Barry Levinson. Hovedrollerne spilles af Dustin Hoffman & Tom Cruise. Filmen vandt 4 Oscar-statuetter blandt andet for bedste mandlige hovedrolle og bedste film. Hvis du ikke har set den, bør du helt klart tjekke den ud. ‘Rain Man’ er tilgængelig på filmstriben.dk

Kilder: rdb.dk, IMDB,