Denne dag i filmhistorien: 17. december

Glædelig 3. advent. Kun en uge til jul. I dag byder vi på lidt forskelligt i filmhistorien.

17. december 2004 havde ‘Ocean’s Twelve’ premiere. Store filmskuespillere samles i denne film, hvor de skal begå et stort kup. George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon og Julia Roberts giver den gas, som fire af de i alt tolv tyve. Filmen er en efterfølger til ‘Ocean’s Eleven’ fra 2001, som faktisk var et remake af filmen ‘Ocean’s 11’ fra 1960 med Frank Sinatra i hovedrollen. Til sommer er der en spin-off film på vej Den hedder ‘Ocean’s 8’ og har Sandra Bullock, Cate Blanchett, Helena Bonham Carter og Anne Hathaway på rollelisten.

Ude i fremtiden, kan vi glæde os til en to’er som har været lææænge under vejs. Det er ‘Avatar 2’ som har premiere i d. 17. december 2020 – 11 år efter den første film. Det bliver spændende at se hvad denne efterfølger kan tilbyde os.

Til sidst vil vi ønske tillykke til en meget aktuel mand. Rian Johnson bliver 44 år i dag. Han er instruktøren bag den helt nye Star Wars film, som havde premiere i onsdags. Jeg tror han får en god fødselsdag, imens filmens succes spreder sig over verden.