film trivia

Skrevet den 23 december, 2017 | af Jeppe Svan Sørensen

0

Denne dag i filmhistorien: 23. december

Få film har holdt sin ikon-status så længe som ‘The Wizard of Oz’ fra 1939 – stadig i dag ses den som en klassiker, og er uundgåelig i den vestlige verdens pop-kultur! Én af de mest ikoniske dele af filmen er den grønne “Wicked Witch of the West” spillet af Margaret Hamilton, der siden 30’erne har plaget listerne over bedste skurke nogensinde. Hamiltons arbejde på ‘The Wizard of Oz’ var dog ikke helt nem, fx blev hun krævet en hekse-diet på Hønsesuppe og 4 pakker cigaretter om dagen. (Nok for at få den kradse heksestemme og latter) Men mest dramatisk af alle er nok hendes ulykke på denne dato – 23. december – for 79 år siden (1938) hvor hendes sorte kjole gik i brand på sættet!  I scenen hvor hun konfronterer Dorothy i Munchkinland, dukker hun op i en sky af orange røg, (som hun har for vane – se scenen her) og forsvinder igen i orange røg og en kæmpe ild-eksplosion. Under filmingen af denne speciel-effekt gik noget dog galt – der gik ild i hendes kjole – og Hamilton endte på hospitalet med 2. og 3. gradsforbrændringer på arme og ben.

Margaret Hamiltons Wicked Witch of the West er stadig i dag ikonisk og fascinerende, og hvis man mangler en god familiefilm over julen er det stadig – alle de år senere – en god idé at låne ‘The Wizard of Oz’ på Filmstriben!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Studerende og filmnørd med svaghed for instruktører som Paul Thomas Anderson og David Lynch - er især glad for film med ambitioner og eftertænksomhed!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑