filmnyheder

Skrevet den 3 september, 2018 | af Jakob Sørensen

0

DC’s frække dreng får måske sin egen film

Med ‘Deadpool’-filmene, så er det blevet bevist, at man sagtens kan lave superhelte-film med ultra-vold, upassende sprog og en høj censur-grænse… og stadig tjene penge. Den formel har virket for Marvel Studios, der sammen med skuespilleren Ryan Reynolds slap tegneforlagets frække dreng ud af skabet. Men nu da Disney har fået den komplette magt over alle Marvel karakterne (på nær Spider-Man universet), med købet af det hæderkronede gamle filmstudie, 20 Century Fox, ja så ser det lidt sort ud for os der er fans af ‘Deadpool’. Ikke mindst fordi, at man har annonceret at alle film under Disney vil få en amerikansk censur-grænse der hedder PG-13, hvilket betyder at alt det vi kunne lide ved ‘Deadpool’ filmene, ja det bliver droslet drastisk ned, eller fjernet. Og hvem gider at se sådan en film?

Denne skribents indre fan og genrenørd håber inderligt på, at Disney træder nogle skridt tilbage, og indser at de sidder med nogle filmfranchises fra 20th Century Fox, der kun har et reelt eksistens grundlag, hvis censur-grænsen er over PG-13, og man giver sådanne fremtidige produktioner friere tøjler. Men, hvis uheldet er ude, og vi introduceres for slatne og mere børne venlige ‘Alien’, ‘Predator’ og ‘Deadpool’ film…. ja, så må denne skribent søge andre græsgange.

En af de græsgange kunne være Warner Bros. og DC Film, som der måske ikke har stor succes eller generere mere fan-kærlighed, med den måde de i øjeblikket laver Batman og Superman film på. Ikke mindst ‘Justice League’, som for denne skribent var en af sidste års dårligste, eller hvert fald mest skuffende film. DC har klart lige så meget at byde på som Marvel, men der er nuværende krise om, hvordan visionen for disse DC-filmprojekter skal være. Og den næste film i rækken, hvilket er ‘Aquaman’, ser heller ikke super lovende ud, selvom jeg rigtig godt kan lide instruktøren James Wan, der klart er en talentfuld herre, men som måske har undervurderet sig selv, eller projektet her. Dog, så må vi vente til filmens udgivelse, før jeg eller en anden af mine kollegaer kan komme med en reel bedømmelse.

Men, hvis man bladre i DC-kartoteket, så er der en karakter som i mine øjne stikker ud. Hans navn er Lobo, han er et rumvæsen, hans job er som en intergalaktisk dusørjæger og så er han klart en af DC’ frække drenge. Jeg kan huske som 9-10 årig, at jeg fik fat i tegneserien, ‘Lobo’s Back’, og i denne historie dør Lobo og bliver sendt til himlen, hvor han driver alle til vanvid, og derpå bliver sendt til helvede, hvor det samme sker. Denne tegneserie var diametralt anderledes, end det jeg normalt bladerede i. Ja, der var blod og vold i de Batman-tegneserie, som jeg på daværende tidspunkt slugte råt, men det her var en “voldsom” åbenbaring. ‘Lobo’s Back’ var en fuldstændig galimatias historie, som var blottet for “god smag”. Volden var mildt sagt “over the top”, og sprogbruget var så råt, at puritanske sprogfolk hurtigt ville løbe tør for vand og sæbe, da dette var en yderst beskidt mund. Slutterligt, så kunne man næppe finde et mere politisk ukorrekt stykke tegneserie, der er blevet udgivet af et større forlag, end dette. Jeg var klart alt for ung til at læse dette hæfte, men jeg blev fra dag 1 af, en automatisk fan af ham Lobo. Så nu er håbet, at vi en dag kan se DC’s egen frækkert på det store hvide lærredet…. og det bliver nok en realitet.

Tilbage i 2009, der blev det annonceret at Guy Ricthie var manden, som skulle bringe Lobo-karakteren til cinematisk-live. Det var meningen at produktionen skulle starte i foråret 2010, hvor Ricthie havde udtalt at filmens tone ville være rå, selvom filmstudiet prøvede at presse en PG-13 censur ned over historien. Det endte også med at det hele faldt sammen, og at Ricthie i stedet arbejdede på en efterfølge til hans ‘Sherlock Holmes’ film. Herefter har rygterne svirret løs. Og i 2012 forlød det, at Brad Peyton var sat på som instruktør, imens Dwayne Johnson skulle spille hovedrollen, men det faldt også sammen. Men Lobo-projektet kører stadig, og Wonder Womans forfatter, Jason Fuchs er indtil videre projektets drivkraft, og er stadig krediteret som forfatter af en fremtidigt Lobo-film. Mange kandidater er blevet nævnt som instruktør, b.la. Michael Bay, som eftersigende skulle have haft et møde med Warner Bros. og DC, men det har indtil videre ikke båret frugt.

Men, der er en skuespiller, som mere end gerne vil spille denne Lobo-karakter. Hans navn er Jeffrey Dean Morgan, der i øjeblikket kan nydes som skurken Negan i zombie-serien, ‘The Walking Dead’. Men Morgan er slet ikke ukendt i filmsuperhelte-miljøet, for han har været med i to DC-filmprojekter. Den ene er ‘Batman v. Superman’, hvor han meget kort spiller Batman/Bruce Waynes far, som mere kan ses som en slags “cameo preformance”. Den anden film er selvfølgelig, den eneste superhelte-succes, som Zack Snyder har haft både kritisk og finansielt, nemlig 2010′ store hit, ‘Watchmen’. I denne film spiller Morgan en essentiel rolle, som The Comedian, der også var hans store gennembruds præstation i Hollywood. Ved den fornyelige tegneserie-nørde kongres, Walker Stalker Con, der utalte Morgan sig ved en panel-runde, at alle de fede superhelte-karaktere er blevet taget, men at: “The only one I want to play is DC and Lobo. He’s badass!”. Om Morgans ønske bliver opfyldt ved tiden vise, men denne skribent er faktisk meget varm på tanken om, at lade ham spille denne meget undervurderede DC-karakter. Dernæst er håbet også, at man ikke ødelægger filmen, ved at gøre den børne venlig. Så min opfordring til DC er at rubbe neglene, da selskabet desperat har brug for noget nyt og bedre end det de lige nu har gang i.

Copyright: Marvel Studios, DC Films, DC Comics, Warner Bros.
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑