pulsen

Skrevet den 14 februar, 2019 | af Jakob Sørensen

1

De bedste eller værste Oscar momenter

Nu er der ikke forfærdelig lang tid før Oscar show nummer 91 skydes i gang (24. Februar), og dette show bliver på forhånd “kontroversielt”, med ingen vært og reklamepauser imens visse kategorier tages op. For det ser ud til, at imens vinderen for bedste klipning og fotografering holder deres taler, ja så må tilskuerne hjemme i stuerne se spots for Coca Cola eller andet. Dette er selvfølgelig skandaløst, men man håber da, at dette års event også må byde på overraskende, skægge eller pinlige øjeblikke. Denne skribent har skrabet nogle momenter sammen, som enten er mindeværdige, sjove eller nogle som vi gerne ville glemme igen.



Chaplin modtager sin Æres-Oscar (1972)

Charles “Charlie” Chaplin var en af dem som var med til at grundlægge Hollywood, men er nok mest kendt for hans legendariske rolle som vagabonden (the tramp) fra utallige stumfilm. Chaplin instruerede stort set alle film selv, som han var med i, plus at han skrev manuskriptet og komponerede musikken. Men i enden blev Chaplin smidt ud af USA, da man beskyldte ham for at være kommunist-sympatisør, og blev deraf en af ofrene for den såkaldte McCarthyisme, som skulle rense Hollywood fra kommunister. Han bosatte sig i Schweiz, og først 20 år efter blev han kontaktet fra industrien, som han selv var med til at skabe. De ville overrække ham en Æres-Oscar, og det takkede Chaplin ja tak til. Her er klippet fra overrækkelsen, men der er blevet skåret lidt fra, da Chaplin også modtog den længst stående ovation nogensinde.

 



Give me some sugar, baby (2003)

At vinde en Oscar-statuette kan for mange nok være en “ud af kroppen” oplevelse, hvor alt omkring sig går i slow motion og det hele føles surrealistisk. Nogle græder, andre smiler som aldrig før og så er der dem, der smask kysser personen, som overrækker prisen til en. For det var præcis det som Adrian Brody gjorde, da han vandt for bedste mandlige hovedrolle i ‘Pianisten’. Men okay, når det er Halle Berry som man skal spidse sine læber til, så er det heller ikke så ringe endda.



Italiener… springfyldt med energi (1999)

Her er igen et eksempel på en uortodoks reaktion, når man vinder en statuette. Denne gang er det italienske Roberto Benigni, der vinder prisen for bedste udenlandske film med ‘Livet et smukt’. Han vandt desuden også prisen for bedste mandlige hovedrolle senere ved samme show. Men Beginis måde at fejre sin pris i dette klip er i særdeleshed mindeværdigt.

 



Hvad sagde han? (2014)

Tror godt de fleste kender dette klip, men det er alligevel en “instant klassiker”. Skribenten kan selv huske, at man sad og så showet i Dagmar biografen i København sammen med et par hundrede Oscar-glade mennesker. Og da John Travolta skulle præsentere sangen ‘Let it go’ fra Disney filmen ‘Frozen’, så udbrød salen i ren latter, der han skulle sige sangerindens navn Idina Menzel. For hun havde åbenbart i aftens anledning taget navneforandring til… Adele Dazeem!



David Niven og den nøgne mand (1974)

Dette er personligt denne skribents ynglings Oscar-moment. Og den indblandede er den legendariske britiske skuespiller David Niven, som skal til at præsentere Elizabeth Taylor. Men lige pludselig kommer en såkaldt streaker (nøgen person) løbende bag Niven, der håndtere situationen på den mest geniale facon.



Og vinderen er La La Land…. UPS! (2017)

Den sidste video vil nok gå hen og blive den største skandale i Oscarens historie. Og denne skribent var igen i Dagmar biografen, da dette pinlige scenarie udspillede sig. ‘La La Land’ blev udråbt som vinderen af bedste film, men snart gik det op for vinderne og alle andre, at det var gået noget grusomt galt. Vinderen var i stedet filmen ‘Moonlight’, og forvirringen var total. Her er det fulde klip, og det er meget svært at se igennem, især for skribenten.

Ja, man kunne nævne talrige andre eksempler, såsom da Micheal Moore blev buhet ud under hans vindertaler for bedste dokumentar. Eller åbningsdelen til 1989-showet, hvor Disneys Snehvide sang, uden man havde spurgt Disney om lov eller havde søgt copyrigt… whoops! Hvad er dit personlige favorit Oscar-moment? Skriv endelig nede i vores kommentarfelt.

Copyright: ABC TV / A.M.P.A.S

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to De bedste eller værste Oscar momenter

  1. Line F. Svare says:

    Det som jeg synes er det mest ikoniske øjeblik, er da Marlon Brando vinder for ‘The Godfather’ – og nægter at modtage den (han er slet ikke til stede) og sender Sacheen Littlefeather i sit sted, som holder en virkelig rørende tale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑