De bedste tv-serier lige nu, forår 2017

Vi lavede en ligende artikel tilbage i december, hvor vi anbefalede de bedste tv-serier. Jeg synes dog at foråret har være fyldt af fantastiske nye tv-serier, så det er på tide at komme med endnu en af disse artikler.
Så er du i tvivl om hvad du skal bruge din tid på at se, når du kommer hjem fra en træt dag på arbejde, eller du lige skal holde en pause for eksamen-arbejdet?
Om du har tid eller ej, så tag dig til! For her giver jeg en liste over forårets bedste serie, som du skal sætte tid af til at se!

Big Little Lies

Tv-serien ’Big Little Lies’ er et præmieeksempel på, at tv-serier kan være filmiske. Det er en tv-serie af enorm høj kvalitet, et virkelig velskrevet manuskript, skuespil på højeste niveau, en nervepirrende spændende fortælling, dybe og interessante karakterer, et soundtrack i top – ja jeg kunne blive ved.

‘Big Little Lies’ handler om en række mødre i det nordlige Californien. Deres liv virker perfekte, men de bærer alle rundt på hver deres mørke problemer, som fører til et mord.
Man føler sig hurtigt slugt af ‘Big Little Lies”s historie og univers, og man holder af dets karakterer, med deres mere eller mindre alvorlige problemer.
Serien er overordnet et socialt drama, men med en ekstra mørk side, som udpensles i vold, sorg og forbrydelser. Serien bruger få thriller elementer, som ikke gør den uhyggelig, men enormt nervepirrende hele vejen igennem.

Jeg bliver nødt til at gen-understrege seriens soundtracket, som er fuldstændig fantastisk. Sangene er super fede, men det er jo selvfølgelig en smagssag. På seriens niveau er de dog enormt velvalgte, og giver en perfekt stemning. Musikken bruges veltænkt og spiller en stor rolle i at fortælle hvad der sker. Musikken er både seriens underlægningsmusik udenfor universet, men samtidig bliver det ofte del af universet, ved at karaktererne pludselig synger med på sangene. Det er en fed detalje, der bare giver universet noget helt ekstra.

Hvor kan jeg se det? – HBO

Victoria

Et britisk periodedrama om dronning Victoria, da hun som 18 årig besteg tronen. Der er smukke kjoler, flotte uniformer, politisk spil, historiske begivenheder, kærlighed og stærke kvinder.
En konelig Downton Abby kan man til dels godt kalde serien, som også viser historier og strid iblandt tjenestefolket.

Victoria får som kun 18 årig tronen, og står alene uden støtte. Det er spændende at følge hende, imens hun opbygger et tæt forhold med landets premiereminister, må kæmpe med slægtninge som ikke vil hende det bedste og hun har svært ved at følge de regler og normer der er som dronning. Hvorfor kan hun ikke gifte sig med den hun vil? Hvorfor kan hun ikke bestemme hvem der skal styre landet? Jenna Coleman er fantastisk i rollen som den unge Victoria, hun er stærk og yndefuld.
Du kan se de to første episoder på DR TV nu, og jeg sidder næsten med abstinenser efter at kunne se videre! DR har lagt serien i deres søndags drama prime time slot, kl. 20 om søndagen – så er det bare at vente til den 14. hvor episode 3 kommer!

Hvor kan jeg se det? DR TV

13 Reasons Why

I ’13 Reasons Why’ har teenage-pigen Hannah begået selvmord. Kort efter dukker der 13 kasettebånd op. På hver af båndene fortæller Hannah om en person, som er grunden til hun begik selvmord.

’13 Reasons Why’ er i sin grundform en ægte amerikansk high school teenage-fortælling, om livet som ung, kampen om popularitet og mobning. Men så er den også på mange punkter helt anderledes. Den tør nemlig vise virkeligheden og den er ikke bange for at vise det grimme.
Det er vigtige emner serien tager op, om selvmord, sorg, voldtægt, mobning og meget mere. Det er vigtige emner, som de fleste high school film blot behandler på overfladen, uden en egentlig alvor og uden rigtig at turde røre ved de svære emner.

Karakterne er oprigtig interessante, også selvom Hannah tildels er usympatisk. Men det er på en måde, også det der gør serien anderledes: Den handler ikke om den søde kære pige, det stakkels offer, som blev drevet til selvmord – den er realistisk og har mange lag og dimensioner. Serien viser det onde og det gode – men den viser det onde og det gode i os alle sammen. Hvordan vi er afhængige af hinanden, men hvordan vi i sidste ende også er ansvarlige for os selv.
Tv-serien bærer ikke præg af censurering, hvilket gør den enorm virkelig og tæt på. Karakterne taler ikke pænt, og ordet ”fuck” bliver ofte brugt. Men mest interessant er, at den heller ikke holder tilbage med at visse de grimme ting, der klippes ikke væk, så vi blot må tænke os til hvordan ting sker – vi ser det. Det resulterer også i en scene i sidste episode, som simpelthen er så virkelig, at jeg fik det fysisk dårligt og måtte lukke øjnene. Puha.
En sæson 2 er netop blevet offentliggjort – men hvad den skal handle om vides ikke!

Hvor kan jeg se det? – Netflix

American Gods 

Anden episode af ‘American Gods’ havde netop premiere i går, i skrivende stund, men det lover til at blive en speciel og anderledes oplevelse. ‘American Gods’ leger med sit narrativ, og det er svært at finde helt hoved og hale i hvad der foregår – det er spændende, det er mærkeligt og det gør mig enormt nysgerrig. Man sidder hurtig tilbage med en undren og en nysgerrighed på at vide mere. Allerede i første afsnit, begynder man at holde af og interessere sig for karakterne, som er spillet af et meget velbesat cast, bl.a. Ian McShaneCrispin GloverKristin ChenowethPeter StormareEmily Browning og Ricky Whittle.

Du skal være til det lidt mere specielle, fantasy-præget og skøre – for ellers står man simpelthen af næsten med det samme. Det er Neil Gaiman der står bag bogen, som serien er baseret på, så hvis du kender ham, eller søger lidt på hans værker, så ved du lidt om hvad du kan forvente. Du skal heller ikke være bange for blod, for det er der spandevis af – serien holder ikke igen med vold og andre visuelle voldsomheder.

Hvor kan jeg se det? – Amazon Prime Video 

Historien om Danmark

Du har levet under en sten, hvis du ikke har hørt om DRs ’Historien om Danmark’. Første del er allerede kørt over skærmen, og fik du ikke set den på tv, så er den at finde på DR TV.
I ‘Historien om Danmark’ gennemgås Danmarks historie fra start til slut, med Lars Mikkelsen som vært og flotte visuelle genskabelser af tiderne og de store begivenheder. Det er noget jeg har glædet mig til i lang tid. Ja, jeg er lidt en historienørd, og jeg synes det er enormt spændende at se periodedramaer. Men jeg vil mene at ‘Historien om Danmark’ kan tiltale de fleste. Det er enormt spændende at høre om Danmarks udvikling, og hvordan livet har været for flere årtusinde siden. Serien er enormt velfortalt, med et godt tempo og interessante detaljer.
Jeg synes uden tvivl det er en serie der værd at følge med i, og enormt lærerigt. Derudover er jeg imponeret over den enorme transmedialitet DR kører (som i, de bruger flere forskellige medier til at fortælle historien og fokusere på historien). De har både diskussioner over den aktuelle tidsperiode på P1, har hjemmesiden hvor man kan spille spil og læse mere, har små sjove relaterede videoer på Facebook, bag om videoer og ikke mindst aktiviteter rundt omkring i landet. Og så kommer der vidst både bog og undervisningsmateriale. Respekt for den store satsning, og for at turde go all in.

Hvor kan jeg se det? – DR TV

Bonus

Legion
Jeg vil vente med min anbefaling af Legion, til den kommer til Danmark. Den er her nemlig desværre ikke endnu. Men får du mulighed for at se den, alligevel, kan jeg ikke andet end at give min vildeste og mest fangirlede anbefaling! Hold da helt op, et mesterværk den serie er. Den tør lege med det visuelle, på et plan som jeg sjældent ser – det er genialt, det er skørt, kreativt, inspirerende og ubesværet! Det får mig til at snurre af begejstring. Historien er fangende og tør bevæge sig langt ud fra superhelte-universet. Karaktererne faldt jeg dybt for – hver og en. Og jeg kan ikke sidde stille af spænding for anden sæson.

The Handmaid’s Tale
Laura har allerede anbefalet denne serie, som lige i øjeblikket kører på HBO. Læs hendes anbefaling her.