copyright: Have Kommunikation

‘De forbandede år’ har nu solgt over 350.000 billetter!

Scanbox Entertainment, Space Rocket Nation og Vulkan Film kan glæde sig over, at ‘De forbandede år’ fortsat er et tilløbsstykke, da antallet af solgte biografbilletter nu har rundet de 350.000 – mere præcist 366.054 solgte biografbilletter inklusiv snigpremierebilletter! ‘De forbandede år’ har desuden ligget som fast inventar på top 10-listen siden filmens premiere den 9. januar.

Det vækker begejstring hos instruktør Anders Refn:

“Jeg er meget glad for, at et så stort og bredt publikum har været begejstret for at se en mere nuanceret skildring af de holdninger og dilemmaer, som prægede danskerne under den tyske besættelse.”

Om filmen
‘De forbandede år’ er Anders Refns største og mest ambitiøse film til dato. Filmen skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland eksisterede. I filmens ses et stjernespækket skuespillerensemble inkl. Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard, Lue Dittmann Støvelbæk, Sylvester Byder, Tommy Kenter, Pernille Højmark, Cyron Melville og mange flere.

‘De forbandede år’ fik premiere i 128 biografer over hele Danmark.

Handlingen
​’De forbandede år’ sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken eksisterede.

Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.