Viaplay

‘Den som Dræber – fanget af mørket 2’ får snart premiere

Nu er der ikke længe til, at seerne kan sætte sig til rette i sofaen og forberede sig på en stærk psykologisk krimi. Som i de foregående sæsoner følger vi ’profileren’ Louise Bergstein, spillet af Natalie Madueño, der denne gang bliver personligt involveret i en frygtelig mordsag.

Handlingen i ‘Den som Dræber – fanget af mørket 2’ tager udgangspunkt i tre uopklarede mord på unge mænd på Fyn. På trods af, at de blev dræbt med få måneders mellemrum under lignende omstændigheder, lykkedes det ikke politiet at opklare mordene, og fem år senere er politiet stadig på bar bund.

Et af ofrene var den 18-årige Markus, hvis mor, Alice, var nær veninde med Louises mor. Da Alice bliver diagnosticeret med kræft, ønsker hun brændende at opklare sin søns mord inden hun dør, og hun beder derfor Louise om hjælp til at finde morderen. Louise kaster sig uden tøven ind i arbejdet med at finde Markus’ morder, da endnu en ung mand findes myrdet under lignende omstændigheder. Louise søger desperat efter at løse gåden, inden det næste offer bliver taget – men hvad hun overser er, at hun kan have en personlig forbindelse til morderen, der viser sig langt mere intelligent og kynisk, end hun tør forestille sig. 

‘Den som Dræber – fanget af mørket 2’ består af otte afsnit á 45 minutter, som får premiere eksklusivt på Viaplay den 28. marts. De to første episoder frigives den 28. marts, hvorefter der frigives én episode hver uge efterfølgende. 

viaplay
viaplay