filmnyheder

Skrevet den 2 februar, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Den usynlige mand vender tilbage

De klassiske monsterfilm fra Universal Pictures var med til at grundlægge Hollywood, samtidig med at de kære monstre er blevet en del af den vestlige kultur. Derfor er der mange fans (inklusiv) denne skribent, som var meget spændt, da Universal i sin tid annoncerede, at man ville genoplive disse fantastiske skræmmende væsner.

Men både ‘Dracula Untold’ og ikke mindst ‘The Mummy’ med Tom Cruise viste sig at være lidt af et flop, og det såkaldte Dark Univers synes at blive sat på stand by. Men, som historien har lært os… man kan ikke dræber et monster, og efter Blumhouse Productions er blevet sat ind for at genoplive Dark Univers projektet, så synes tingene at skride fremad.

Den første historie, som man vil have fokus på, er ‘The Invisible Man’ eller ‘Den usynlige mand’, som han hedder på dansk. En af de mindre kendte monstre, men ikke desto mindre lavet over en ægte Universal-klassiker fra 1933, med Claude Rains (senere kendt for ‘Casablanca) og instrueret af James Whale, der også havde lavet den første ‘Frankenstein’ film med Boris Karloff.

‘Den usynlige mand’ (oprindelige baseret på en historie af H. G. Wells) fik en håndfuld efterfølgere, og dukkede op i pop-kulturen her og der. Tilbage i 2000 indspillede Columbia Pictures deres remake under titlen ‘Hollow Man’ med Kevin Bacon, der stadig er en ganske holdbar thriller-horror. Dog så er Bacons version klart mere psykopatisk, end de andre usynlige mænd før ham.

Blumhouse er kendt for at spytte gysere ud, så dette er slet ikke et ukendt territorium, som de bevæger sig ud i. Men, der er altid en underlæggende frygt for, at man også denne gang kommer til at snuble og give os fans et halvbagt produkt. Filmen bliver instrueret af australske Leigh Whannell, som skrev manuskriptet til den første ‘Saw’ film, ‘Insidious’ filmserien og sidste års gode overraskelse ‘Upgrade’. På et tidspunkt var Johnny Depp sat på filmen, men er senere hen droppet ud igen.

Copyright: Universal Pictures

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑