filmunivers

Skrevet den 24 december, 2017 | af Anders Bjerg

0

Denne dag i filmhistorien: 24. december

Så blev det endelig tid… juletid, hjerternes fest eller hvad man nu ønsker at kalde det…

Her hos Filmpuls er det også filmens fest, eller i hvert fald deler vi i dag denne artikel i filmens navn for at afslutte vores julekalender omhandlende filmhistorien op gennem tiderne. Imens I sidder derude og æder pebernødder, brunkager og klejner, deler vi i stedet guldkorn ud til vores kære læsere…

Vi håber der er plads til lidt sprød filmviden ind i mellem de sprøde flæskesvær! 😉

Lad os starte med lidt information helt tilbage fra 1905, hvor den ikoniske alt-mulig-mand, Howard Hughes, blev født. Denne amerikanske herre var både forretningsmagnat, investor, rekordsættende pilot og ikke mindst filminstruktør. Han er bedst kendt i filmhistorien som producer for den originale ‘Scarface’ fra 1932 og som instruktør på film med kæmpestore budgetter, som eksempel ‘The Racket’, som var én af de første film til at blive nomineret til Bedste Film ved det dengang forholdsvis nye Oscar show, samt filmen ‘Hell’s Angles’, som også fik en Oscarnominering – her Bedste Filmfotografi. Når det så er sagt, så er han nok mest kendt i mainstream film under et andet ansigt – nemlig Leonardo DiCaprio – som portrætterede Hughes i Martin Scorseses Oscarvindende biografi, ‘The Aviator’, fra 2004.

Vi har også endnu en fødselar i dag – og én af de nulevende af slagsen – nemlig filminstruktør, Lee Daniels, som startede ud som producer og senere instruktør, hvoraf de fleste film ligger lidt i afdelingen ’sentimentale dramafilm’, hvori han også har haft skiftende success. Hans film inkluderer ‘Shadowboxer’, ‘The Paperboy’ og ‘The Butler’, hvor han nok har haft størst succes med filmen ‘Precious’, som blev nomineret til 6 Oscars, hvoraf den vandt to af dem. Tillykke med dagen hr. Daniels!

Desværre må vi også sørge lidt i dag, da vi også mistede et stort navn på denne dag, for præcis 20 år siden… Vi mistede den ikoniske japanske skuespiller Toshiro Mifune, som nok er bedst kendt for at revolutionere og nærmest skabe hele “samuraigenren” sammen med instruktør, Akira Kurosawa. Sammen lavede de hele 16 film, inklusiv anderkendte mesterværker såsom ‘Rashomon’, ‘Seven Samurai’, ‘The Hidden Fortress’, ‘Throne of Blood’ og ‘Yojimbo’. En stor mand, Mifune…

Hvilken julefilm skal du se i juledagene?

Andet er der faktisk ikke tilbage, end at ønske alle Jer kære læsere en god jul og et godt nytår! Vi håber, at I har mod på at tage endnu et år med os i 2018, hvor vi sammen vil gøre vores bedste for at holde fingeren på filmpulsen… vi ses til næste år!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑