filmnyheder

Skrevet den 9 marts, 2015 | af admin

0

Diskussion: Enemy 

“Sometimes you have compulsions that you can’t control coming from the subconscious … they are the dictator inside ourselves.”

Slutscenen i Enemy er skræmmende (og) uventet. Første gang forstod jeg den ikke. Jeg følte et udefinerbart ubehag. Jeg var forvirret, men min forvirring gjorde mig nysgerrig. Hvad gemmer sig bag slutningen? Hvad gemmer sig bag filmens titel, den sygeligt gule belysning i hele filmen, edderkoppevæsnerne med de lange, lange ben?

Så jeg dykkede ned i filmen, dens symbolik og metaforik. Og bogen bag filmen – The Double af José Saramago. Ved at læse bogen og siden gense film, opdagede jeg, at alt var forbundet – at filmen leverede alle svar og at alt gav mening, selv slutningen – jeg skulle blot se efter.

Ligesom The Double, beskriver Enemy nemlig et totalitært styre, som former og kontrollerer individet – repræsenteret ved hovedpersonen Adam Bell – uden dets bevidsthed herom – indtil han erkender styringen og selvstyringen. Men da er det for sent. Da sørger det totalitære styre -metaforisk skildret som langbenede edderkopper – for at udrydde ham, så han ikke udgør en trussel.

Da vi første gang møder Adam Bell er han professor i netop totalitære styreformer og deres undertrykkelse af individet – uden at se, at han selv udgør en brik i et totalitært brætspil.

Filmen og bogen udtrykker derfor en underspillet ironi i og med, at hovedpersonen, selvom han er ekspert i totalitære regeringer, ser ikke tegnene – det totalitære spindenvæv, som indhyller hele byen, alle individer.

Men alt ændrer sig, da Adam møder sin dobbeltgænger, Anthony. Han udgør alt det, som Adam ikke er – den frigjorthed fra selvkontrollen, som Adam ikke (endnu) besidder. Og da Adam først har set sin dobbeltgænger – har erkendt sin egen rolle i det totalitære spindelvæv – kan han aldrig igen blive den han var.

Edderkoppemetaforikken er gennemført hele vejen gennem filmen. Vi opdager det bare ikke umiddelbart. F.eks. trafikledninger rundt om i bybilledet eller nærbilledet af en ødelagt bilrude, efter et skænderi i bilen mellem Anthony og Mary:

Skærmbillede 2015-03-09 kl. 10.10.50 Skærmbillede 2015-03-09 kl. 10.10.57

Interessant er desuden, at Saramago oplevede et militærkup af den portugisiske regering da han var kun 3 år, og derfor voksede op under et fascistisk regime, der først blev omvæltet da han var 48 år. Alle hans værker er derfor centreret om totalitarisme, men kun med indirekte og implicitte symbolske og metaforiske henvisninger af frygt for, at regimet ville straffe eller sanktionere ham.

I 2007 udtalte han bl.a. til New York Times:

We live in a dark age, when freedoms are diminishing, when there is no space for criticism, when totalitarianism—the totalitarianism of multinational corporations, of the marketplace—no longer even needs an ideology, and religious intolerance is on the rise. Orwell’s ‘1984’ is already here.

Men hvad mener I? Hvordan tolker I filmen – dens metaforik og slutscene?

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑