Disney+ Filmpuls
© Disney

Disney annoncerer europæisk lanceringsdato for streamingstjeneste Disney+

Netflix er efterhånden begyndt at få hård konkurrence fra diverse streamingsplatforme. Derfor er det næppe en overraskelse, at Disney vælger at lancere deres egen streamingstjeneste. Det er tidligere blevet annonceret at streamingstjenesten bliver tilgængelig i USA fra 12.november 2019, men der var ingen nyheder om det europæiske marked.

Nu har Disneys CEO Bob Igler, ifølge Deadline.com, offentliggjort at Disney+ vil blive tilgængeligt i Europa fra marts 2020. Det er dog muligvis kun nogle lande, der får glæden af streamingstjenesten fra marts. Det er annonceret at England, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien får adgang til tjenesten der. Derfor vides det endnu ikke med sikkerhed, hvornår Disney+ bliver tilgængelig i Danmark. Dog står der, at flere lande vil  blive offentliggjort snart, så man kan håbe, at Danmark er en af dem.

Disney+ kommer til at indeholde mere end 500 film og 7500 TV episoder af forskellige serier, såsom alle 30 sæsoner af “The Simpsons”. Bob Igler regner med at udbuddet af film og TV-serier vil stige til 620 film og 10,000 TV episoder inden 2025.

Disney håber på, at de efter 5 år kan udgive 60 originale film og TV-serier helt eksklusivt tilgængeligt på streamingstjenesten hvert år.

Overvejer du at skifte en af dine streamingstjenester ud med Disney+?

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.