disney

Disney+ giver dig Star!

Disney+ afslører Star, det nye underholdningsbrand i Disney+-appen den 23. februar, der tilføjer en frisk og evigt-voksende verden af tv-serier, film og originale titler til forbrugerne. Star lanceres med mere end 300 titler, og nye tv-serier og film vil blive tilføjet servicen hver måned fra Disneys kreative studier, herunder Disney Television Studios (20th Television og ABC Signature), FX Productions, 20th Century Studios med flere.

Introducerer Star Originals
Fra lanceringen bliver Disney+ det eksklusive hjem for Star Originals. Titler, som kan streames på Disney+ i Danmark, inkluderer krimithrilleren Big Sky fra den visionære historiefortæller David E. Kelley (Big Little Lies, The Undoing); Love, Simon spinoff-serien Love, Victor, som er skrevet af filmens originale manuskriptforfattere Isaac Aptaker (This Is Us) og Elizabeth Berger (This Is Us) og den animerede sitcom for voksne Solar Opposites, som er skabt af Justin Roiland (Rick & Morty) og Mike McMahan (tidligere manuskriptforfatter assistent på Rick & Morty). Dramaserien Helstrom, som er produceret af Paul Zbyszewski sammen med Karim Zreik og Jeph Loeb, vil også være tilgængelig ved lanceringen. Andre projekter med premiere i 2021 er kvalitetsserierne Dopesick og The Dropout, nyt indhold fra the Kardashian Jenners så vel som en række FX originals, herunder The Old Man.

Mere af det abonnenterne elsker, plus mere at opdage
Disney+ abonnenter vil kunne streame mere af, hvad de elsker. Med elskede tv-serier som Grey’s Anatomy, 24, Prison Break, Desperate Housewives, Lost og Family Guy tilbyder Star en række titler for enhver smag og ethvert humør, med flere titler tilføjet ugentligt.

ABC’s Emmy® Award og Golden Globe®-nominerede komedieserier black-ish med Anthony Anderson, Tracee Ellis Ross og Yara Shahidi, Shonda Rhimes’ kritikerroste retssagsdrama Scandal og den feministiske komedie Dollface, skabt af Jordan Weiss, vil også være tilgængelige for abonnenter.

Plus prisvindende film, som vil være tilgængelige ved lanceringen, herunder Three Billboards Outside EbbingMissouri, Little Miss Sunshine og The Grand Budapest Hotel, samt tidsløse klassikere som Pretty WomanDie Hard 2The Devil Wears Prada, og Moulin Rouge.

Robust forældrekontrol
For at sikre, at Disney+ forbliver egnet for publikummer i alle aldre og giver den oplevelse, forældre forventer, vil den nye forældrekontrol lanceres den 23. februar. Forældrekontrollen giver mulighed for at begrænse adgang til indhold for specifikke profiler baseret på indholdets aldersvurderinger samt mulighed for at tilføje en PIN-kode til at låse profiler med adgang til indhold for voksne. 

 

kilde: Disney

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.