disney

Disney+ lanceres den 15. september i yderligere otte europæiske lande

15. september 2020 lanceres streamingtjenesten i Portugal, Norge, Danmark inklusive Grønland, Sverige, Finland, Island, Belgien og Luxembourg. Prisen i Danmark bliver 59 DKK om måneden eller 589 DKK for et årsabonnement.

Disney+ tilbyder fans i alle aldre en ny måde at opleve det uovertrufne indhold fra firmaets ikoniske underholdningsbrands som Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic. Streamingtjenesten kommer samtidigt til at have originalproduktioner såsom film, serier, dokumentarfilm og kortfilm, skabt eksklusivt til tjenesten.

Ved lanceringen vil abonnenter have adgang til den kritikerroste serie “The Mandalorian” fra producer og manuskriptforfatter Jon Favreau; “High School Musical: The Musical: The Series” – en kreativ, moderne version af den succesfulde filmserie med metareferencer og et soundtrack med ni nye, originale sange, samtidigt med at fanfavoritterne fra den originale film hyldes; “The World According To Jeff Goldblum,” der udforsker og præsenterer overraskende viden om hverdagsting vi tror vi ved alt om; og “Togo,” live-action spillefilmen om den norske slædekører Leonhard Seppala og hans 12 år gamle slædehund, Togo, og deres rolle i det historiske Nome Serum-løb i 1925. Andre originale titler inkluderer “Encore!,” produceret af Kristen Bell; “Diary of A Future President,” fra skaber og executive producer Ilana Peña (“Crazy Ex-Girlfriend) og executive producer, Gina Rodriguez (“Jane the Virgin”); og “The Imagineering Story,” der tager os bag kulisserne i Disneys forlystelsesparker og lader os møde de kreative kræfter bag magien, samt flere spændende tv-serier.

Ved lancering vil Disney+ være tilgængeligt på de fleste mobil- og TV-enheder, heriblandt spillekonsoller, medieafspillere og smart TV. Brugerne vil få adgang til en højkvalitetsoplevelse uden reklamer, med mulighed for at afspille indhold på op til fire forskellige enheder samtidigt. Disney+ tilbyder også ubegrænsede downloads på op til ti enheder, personlige anbefalinger og mulighed for at opsætte op til syv forskellige brugere. Samtidigt får forældre mulighed for at oprette børneprofiler, der har en enkel brugerflade og giver adgang til børnevenligt indhold.

Ved lancering vil tjenesten ikke være tilgængelig på Færøerne. For mere information, eller for at tilmelde sig Disney+, besøg Disneyplus.com.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.