filmnyheder

Skrevet den 25 oktober, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Dødsfald: James Karen

James Karen sagde engang: “Der er ingen som kender mit navn, men alle kender mit ansigt”. Det er nok også rigtigt, for denne skribent vil gætte på, at især navnet ikke siger dig noget som helst. Ikke desto mindre, hvis man som mig er über filmnørd og har set utallige film, ja så rammer man tit ind på Mr. Karen.

Født Jacob Karnovsky i 1923, men ændrede sit navn i 40’erne da navn prøvede lykken som skuespiller i New York. Karen startede på de skrå brædder, og alene på filmsiden kunne han blære sig af at have over 200 titler på sit cv. Dog, så var han med i både A, B og tør man sige Å-film. Men lige gyldigt hvilket materiale han havde ved hånden, så gav han altid 100%, og tydeligt nød arbejdet på filmsettet.

Steven Spielberg instruerer James Karen og Craig T. Nelson på settet til ‘Poltergeist’. Copyright: MGM/UA

Han dukker op i film som ‘All the President’s Men’, ‘Capricorn One’, ‘The China Syndrome’, ‘Poltergeist’, ‘Wall Street’, ‘Nixon’ og ‘Mulholland Drive’. Samt en fandens masse tv-film og serier såsom ‘Det Lillie Hus på Prærien’. Men, min ynglings James Karen-karakter, er klart i gyser-kultklassikeren ‘Return of the Living Dead’ og dens efterfølger, som klart er fed zombiefilm, med et drys af komik.



 

James Karen vil af mange blive husket som ham “ansigtet”, der altid poppede op her og der. Men af få vil han blive mindet som en ganske solid birolle-skuespiller, der satte sit aftryk i Hollywood.

Copyright: Orion Pictures, MGM og Shout Factory
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags:


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑