filmnyheder lorraine warren

Skrevet den 19 april, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Dødsfald: Lorraine Warren

Lidt uortodoks så plejer vi her på Filmpuls altid at nævne skuespillere eller filmfolk, når de desværre forlader os permanent, men aldrig folk udenfor industrien. Men alligevel, så føler denne skribent at han må skrive et par ord om Lorraine Warren, som måske aldrig havde en karriere i filmbranchen, men alligevel er forbundet med den. For hvis navnet allerede nu ringer en klokke, ja så er det jo fordi hende og hendes mand Ed (som døde tilbage i 2006), nok er verdens mest kendte paranormale efterforskere.

ed og lorraine warren

Ed og Lorraine Warren

Ifølge internets Bibel for information nummer 1, Wikipedia, ja så grundlagde de New England Society for Psychic Research (tilbage i 1952), den ældste spøgelsesjagtgruppe i New England. En lang række bøger skrev ægteparret også, havde deres egen private samling af beslaglagte dæmoniske ting (b.la.den originale Annabelle dukke) og så har de uddrevet så mange dæmoner, at genvejen tilbage mod helvedet nok er stoppet til. Dette ægtepar optræder i ’The Conjuring’ filmserien, men spillet af Patrick Wilson og Vera Farmiga. Dog så havde ægteparret allerede i 70’erne en forbindelse til Hollywood og gyser-genren, da de var de oprindelige paranormale efterforskere på det berygtede ’Amityville’ hus, som i 1979 fik sin egen film med flere efterfølgere og et remake med Ryan Reynolds.

Men nu har Lorraine så forladt denne verden, og for hendes og andres skyld, så håber vi her på Filmpuls, at hun ikke går igen. Hun blev 92 år.

Lorraine Warren sammen med instruktøren James Wan

Copyright: Warner Bros.

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑