filmnyheder

Skrevet den 16 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Dødsfald: Margot Kidder

Den 13. maj døde den canadiske skuespillerinde Margot Kidder. Og så spørger du måske, hvem i alverden var hun? Hun havde sin storheds tid i 70’erne, hvor hun b.la. var med i Brian De Palma’s gyser-thriller ‘Sisters’, og et år senere i den yderst effektive canadiske gyser-slasher ‘Black Christmas’ (som fik et remake i 2006), hvor en psykopat laver dødsens farlige julelege med nogle piger der bor på et kollegie.

Men Margot Kidder er nok allermest kendt for sin rolle som avis-journalisten Lois Lane, der er kollega med Clark Kent AKA Superman. ‘Superman: The Movie’ fra 1978 var den første rigtige seriøse og ikke i det mindste storslåede superheltefilm, der beviste at man sagtens kunne lave fremragende gode fortællinger baseret på tegneserier. Kidder var med i de 3 efterfølgere, men de kom aldrig hen på det niveau som den første film var på.

I 1979 spillede hun sammen med James Brolin (yes, det er Josh Brolins far) i den klassiske gyserfilm ‘The Amityville Horror’ hvor en familie flytter ind i et hus, der snart viser sig at have nogle skræmmende hemmeligheder. Men da 70’erne sluttede, der sank Kidders karriere samtidig, og hun kom aldrig op på toppen igen, selvom hun blev ved med at arbejde i film og tv-branchen.

Men for mig vil hun altid være den bedste Lois Lane, uagtet hvor god en skuespillerinde Amy Adams er. Margot Kidder blev 69 år.

Billede copyright: rex/shutterstock, Warner Bros., MGM
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑