interviews

Skrevet den 1 januar, 2019 | af Rikke Ingemann Jensen

0

Eksklusivt interview med Anna Emma Haudal

Har du set titlen ‘DOGGYSTYLE’ på din Facebook og undrede dig over, hvad det var for noget, for bagefter at bingewatche hele serien på DR TV? Så er du ikke den eneste, for ‘DOGGYSTYLE’ ligger på toplisten over mest streamede tv-programmer på DR TV i denne periode. Kvinden bag serien er Anna Emma Haudal, og vi har fået æren af at stille hende et par spørgsmål.

‘DOGGYSTYLE’ handler om Asta, der drømmer om at blive skuespillerinde og berømt. Hun bor i København, hvor hun fester og hænger ud med up-coming instruktør Aske Bang, i håb om at drømmejobbet venter lige om hjørnet. Da drømmen brister, og der ikke er flere penge i pengepungen, bliver hun nødt til at flytte hjem til sine forældre i provinsen. Der støder hun på barndomsveninden, og alle de personer hun forlod.

Anna Emma Haudal er instruktøren bag serien. Hun er uddannet fra Den Danske Filmskole og er selv opvokset langt fra storbyen. Udover ‘DOGGYSTYLE’ har hun instrueret kortfilmen ‘Sofa’ og været episodeforfatter på ‘Sjit Happens’ sæson 5. Hun har senest skrevet 9 episoder af årets julekalender ‘Theo & Den Magiske Talismand’.

DOGGYSTYLE’S Asta

Asta kommer ud for lidt af hvert igennem serien og bliver udfordret på mange måder. Hendes københavnermentalitet bliver sat på prøve i provinsen, og selvom hun til tider er en frustrerende karakter, så kan de fleste teenagere se sig selv i hende og hendes problemer. De fleste har prøvet at føle sig alene eller ikke lykkes med ens projekter. Det er derfor, man så inderligt ønsker, at hun lykkes med det hun vil, selvom det måske ikke lige var hvad hun havde drømt om, da hun forlod København.

Josephine Park og Rosemarie Mosbæk som Jose og Asta. © Valdemar Cold Winge Leisner, DFF

Kan du fortælle lidt om dine tanker omkring din hovedrolle og udviklingen af hende?

“Som karakter har Asta været igennem en lang udvikling. Hendes rejse er jo hele historien, så hun har haft en ligeså lang udviklingsproces som selve fortællingen. Jeg synes at nogle anmeldere og nogle seere beskriver hende som meget egoistisk og narcissistisk, og det kommer egentligt lidt bag på mig, at det får så meget fokus. For ja, Asta har usympatiske sider, men det har vi alle sammen. Og Astas ego styrer hendes handlingsmønster, men det er jo netop problemet med hele vores samfund, at vi er styret af vores ego. Det hele går op i det ydre billede af os selv, og i likes, både de virkelige og de digitale. Vi bruger mere tid foran skærmen end ansigt til ansigt og hånd i hånd med vores venner og familier. Hvis man virkelig kigger efter, så er Asta faktisk et meget kærligt menneske med håb og drømme, men hun har sin dovenskab i mod sig. For man skal arbejde for at komme frem i livet, og sådan har vi alle medfødte egenskaber, som forsinker os i at nå vores mål. Hvis vi som seere kun ser de usympatiske sider i Asta, eller ikke formår at se igennem dem, så tror jeg mere det spejler vores egne overfladiske tendenser”

Behind the scenes foto fra ‘Doggystyle’ © Anna Emma Haudal/Instagram

Anna Emma Haudal er selv en ung instruktør, frisk fra Den Danske Filmskole, og det er netop det, der gør at hun så realistisk kan skildre ungdomslivet anno 2018. Der bliver ikke pyntet på historien, og ingen af karaktererne virker perfekte. De har alle deres fejl og mangler. Lige fra karakteren Aske Bang der er sin kæreste utro, til Asta der nedgør sin veninde. Persongalleriet i ‘DOGGYSTYLE’ er relativt småt, hvilket gør, at Haudal kan gå i dybden med hver karakter. Den næsten dokumentariske portrættering af ungdomslivet, båret gennem brug af dokumentariske virkemidler, forstærkes også i Haudals brug af skuespillere, der spiller fiktive personer med samme navn som dem selv. Dette ses især med Aske Bang, den oscar-nominerede danske instruktør, der spiller en fiktiv version af sig selv.

 Hvordan kan det være at du har valgt at nogle skuespillere spiller en fiktiv version af sig selv som f.eks. Aske Bang?

“Jeg havde lyst til at rollen som Astas store kærlighed i København skulle spilles af Aske Bang, men det føltes simpelthen så fjollet at lade Aske spille en ung up´comming instruktør(fordi han er det, udover at være skuespiller), så i stedet spurgte vi, om han havde lyst til at spille en fiktiv udgave af sig selv. Det gav noget mere substans til hans karakter, fordi man kan lege med fordomme og karikatur på en helt anden måde.  Det skaber en kontrakt med publikum, som minder dem om, at de ser en fiktiv udgave af virkeligheden, og derfor ikke skal tage det ilde op, men grine, græde og krumme tæer, ikke kun af fiktionen, men også af virkeligheden. Det er kun Aske Bang og Allan Hyde der spiller sig selv, og vi synes det var et interessant valg i konstruktionen af det miljø, Asta drømmer om at være en del af”

Er ‘DOGGYSTYLE’ Danmarks nye ‘SKAM’?

Selve ideen om at portrættere unges liv som tv-serie igennem relativt korte afsnit fik for alvor fart, da norske ‘SKAM’ ramte verden som en meteor. ‘SKAM’ er ikke den første serie der gjorde det, men det var den serie, der startede den store bølge af ungdomsserier, der bliver produceret som webserieformat  med afsnit der udkommer  ofte, dog med episoder der varer kortere tid. Så naturligvis var mit spørgsmål til mig selv inden jeg så ‘DOGGYSTYLE’, hvorvidt Anna Emma Haudal bare prøver at lave en dansk ‘SKAM’. Denne hypotese faldt hurtigt til jorden, da de slet ikke minder om hinanden. Selv tager Haudal også afstand fra, at ‘DOGGYSTYLE’ skulle være ligesom den populære norske serie:

Anna Emma Haudal modtager Soundvenue’s fremtidspris ©Sophus Wolf/Soundvenue.

Hvad har du gjort dig af tanker for ikke at lave noget, folk vil tænke blot er en “dansk SKAM”?
“Jeg har slet ikke tænkt på SKAM. Hvis man gerne vil undgå at ligne noget eller nogle, så skal man lade være med at kigge på dem. Men grundidéen til DOGGYSTYLE kom faktisk lang tid før, jeg kendte til SKAM. Det var mit afgangsprojekt på Den Danske Filmskole i foråret 2015, men da var det en spillefilmsidé. DOGGYSTYLE er udsprunget af mig og de mennesker, jeg har omkring mig. Mine og andres oplevelser med livet og verden, og derfor ligner den ikke SKAM. Serien prøver ikke at være noget andet end den er, fordi jeg har aldrig har haft en intention med, at den skulle være det. Jeg tror på, at hvis man som forfatter eller instruktør ligger sit ego til side, og lader historien fortælle sig selv, i stedet for at forsøge at forcere den et sted hen, så finder den nemmere sin helt personlige form. Kender du det, når man prøver at tegne en tegning som man har i hovedet, men man bliver ved med at krølle papiret sammen, fordi det ikke ligner tegningen inde i hovedet? Det er ikke sjovt… sådan gider jeg ikke at arbejde. Jeg må acceptere, at projektet er i proces fra start til slut, og lade projektet lede, ikke egoet. Men en sådan proces kræver stor tillid fra producere, chefer og redaktører, for de vil meget gerne have en succes, så hvis det ikke ligner noget der tidligere har været en succes, kan det være svært for dem at tro på det”

Anna Emma pointerer selv, at det fantastiske ved webserieformatet er, at det ikke skal tilpasses sendetidsformatet. Hun har kontrol over, hvor lange episoderne skal være.  Hver episode har et overordnet tema, og det er ud fra dette, at spilletiden bestemmes. Scenerne kan være så lange eller korte som ønsket, så der ikke skæres en masse fra eller tilføres en masse blot for at overholde sendetiden.

Har du ikke fået set ‘DOGGYSTYLE’ endnu? så kan du se det her  . Du kan følge Anna Emma Haudal på Instagram her  og karakteren Asta på Instagram her 

Header billede credit: Claus Starup

Tags: , , , ,


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑