Supermodellen Kate Upton har hendes første store rolle i komedien â..." /> Ekslusivt interview med Kate Upton fra 'The Other Woman' - Filmpuls

Interviews Kate Upton The Other Woman

Skrevet den 6 oktober, 2014 | af Karen Sandal Fothergill

0

Ekslusivt interview med Kate Upton fra ‘The Other Woman’

Supermodellen Kate Upton har hendes første store rolle i komedien ’The Other Woman’ med Cameron Diaz og Leslie Mann, og vi har været så heldige at få et eksklusivt interview med hende.

Upton spiller Amber, en smuk og naiv ung kvinde, der dater en ældre mand, i den tro, at hun er den eneste ene i hans liv. Hendes illusion falder dog til jorden, da hun finder ud af, at hendes charmerende kæreste ikke kun er gift med Kate, han er også i et forhold med Carly. De tre kvinder former et umage venskab og plotter hævn over manden, der forførte dem.

Leslie Mann Cameron Diaz Kate Upton

Hvor glad var du over at lande rollen i ’The Other Woman’?
Jeg var så begejstret. Det her er egentlig min første filmrolle, da de andre har været cameos. Det er første gang, jeg har været involveret i en film fra start til slut. Jeg læste manuskriptet og følte straks, at rollen var noget, som jeg kunne og ville være god til.

Hvad synes du, filmen handler om?
Filmen er om venskabet mellem de tre piger. Det er et søsterskab, og det er så vigtigt for kvinder. Kvinderne, Cameron, Leslie og jeg, giver hinanden styrke til at komme videre fra fyren, der har været os alle utro, og at finde vores egen vej i livet og starte forfra.

Hvilken slags kvinde er Amber?
Hun er helt klart naiv, hun er ung og sød, og hun ser verden i et meget positivt lys. Hun troede, at hun havde et ægte forhold med Mark. Hun troede på hans løgne. Amber er den slags pige, som alle andre hader, men Carly og Kate, Cameron og Leslies karakterer, hader hende overhovedet ikke. De bliver venner med hende. De byder hende velkommen i deres gruppe. Filmen er inspirerende for kvinder fordi man burde nok hade den unge pige, der løber rundt på stranden. Men de indser, at Amber ikke vidste hvad der foregik, og hun er lige så såret over situationen, som de er. Vi hjælper hinanden igennem det.

Tror du, at mænd er mere utro end kvinder?
Ærligt talt nej, fordi jeg har en masse drengevenner, og de har haft kvinder, der har været dem utro. Vi har alle været igennem en situation med utroskab. Det handler alt sammen om, hvordan du håndterer det, og det er det, filmen viser. Det at bearbejde utroskab og komme videre. Først tager pigerne den nemme vej ved at få lidt hævn, men de ender med at hæve sig over det ved at være stærke og komme videre.

Blev dig, Cameron og Leslie rigtige veninder, mens I lavede filmen?
Vi portrætterede veninder på settet, men vi blev rigtige veninder. Jeg føler mig så tæt på dem. Vi hang ud sammen og snakkede og slappede af. Jeg vidste, at jeg havde et supportsystem at gå til, hvis noget vanskeligt skete. Det er derfor, veninder er vigtige. Det er et virkelig cool venskab, og jeg er så glad for, at vi stadig er veninder. De er inspirerende, elskværdige og de hjalp mig virkelig igennem min første film. Det er jeg så taknemmelig for. De er så talentfulde, de bedste inden for deres branche, og jeg fik muligheden for at se dem arbejde.

Leslie Mann Cameron Diaz Kate Upton The Other Woman

Hvad lærte du af dem?
Jeg lærte ved at iagttage dem og følge dem som gode eksempel i forhold til, hvordan man opfører sig. De er rare og oprigtige. Jeg har altid set op til Cameron og Leslie. De er fantastiske skuespillere. Det er så cool, at jeg fik lov til at indspille min første film sammen med dem.

Har du selv en tæt gruppe af venner?
Jeg har veninder overalt, fordi jeg startede i model branchen, da jeg var helt ung. Når jeg så er i byen, sætter vi altid tid af til at hænge ud, sladre, snakke og drikke noget vin. Det er så sjovt.

Er der nogen store øjeblikke fra settet, som du har lyst til at dele?
Min yndlingsdag på settet, var da jeg fejrede min fødselsdag. Jeg fyldte 21. Vi filmede den scene, hvor vi alle møder hinanden. Cameron og Leslies karakterer er i Hamptons, og de har opdaget, at Mark ikke kun har et forhold til dem, men at der er en anden elskerinde. Vi var alle en smule påvirket, fordi vores karakterer var i sådan en mærkelig situation. Vi blev venner over vin i Kates brors hus. Vi havde det så hyggeligt, og Lesie og jeg endte med at danse på bordet. Da vi var færdige med at filme, tog vi tilbage til hotellet og de holdt en lille fest for mig i baren ved siden af hotellet. Vi dansede hele natten. Det var så sjovt, og helt klart det mest mindeværdige øjeblik for mig.

Hvor spændende var det at arbejde med den legendariske kostume designer Patricia Field?
Hun var fantastisk. Det var virkelig cool at arbejde med hende. Jeg plejer normalt at beslutte, hvad jeg kan lide, når jeg er på fotooptagelser. Jeg har arbejdet med nogle af de bedste stylister, og de spørger mig om min mening. I en fillm er det lige meget, hvad jeg kan lide. Det handler om, hvad Amber ville kunne lide, og hvad karakteren ville tage på af tøj. Så det var en anderledes oplevelse for mig til tilpasningerne. Det tog mig et par tilpasninger før vi fandt frem til, hvad Amber ville gå i. Hun er super afslappet. Hun er altid i shorts og hun er ung. Jeg er ung (ler). Hun har en ung, frisindet stil.

Hvordan er din egen stil?
Jeg har en slags uniform. Jeg har altid elsker jeans, støvler og en fin top. Jeg bytter rundt på det engang imellem, men det er altid der, jeg starter. Jeg har en masse favorit designere. Jeg elsker Dior, Lanvin, Derek Lam, Rag & Bone og Ralph Lauren….jeg kunne blive ved og ved. 

Mænd overalt forguder dig. Hvordan har de seneste år været for dig med så meget opmærksomhed?
Jeg er nok egentlig ikke så opmærksom på det, som jeg burde være. Det er vel en slags boost til selvtilliden, men ærlig talt så ser jeg ikke mig selv som sexet. Jeg voksede op i Florida, og jeg rendte altid rundt i bikini, hvilket var naturligt, så det føles underligt, at folk ser på mig i det lys. Men jeg elsker kvinder, og jeg elsker mine veninder. Jeg vil aldrig have, at piger ser på mig som en trussel. Jeg er konkurrenceminded, men jeg er en konkurrent til andre kvinder.

Du er blevet en fantastisk rollemodel for kvinder, fordi du er slank og smuk – men ikke en tynd-som-en-pind model. Hvilke råd har du til teenagepiger, der ser op til dig?
Det vigtigste for mig i livet er at være lykkelig. Hvis jeg ikke spiser, eller hvis jeg hader min krop, så er jeg ikke lykkelig. Når du spiser sund mad, føler du dig bedre tilpas. Efter du har været i fitnesscenter, føles det bedre. Så for mig er det godt at være i den bedste form og have den bedste indstilling, når jeg arbejder. Jeg lever sundt og går ikke på slankekurer. Du bør stræbe efter at gøre noget andet, og ikke fokusere på dit spejlbillede. Din krop og dit udseende afgør ikke, hvem du er, for det er ikke den person, du er. Jeg føler mig meget selvsikker, og jeg er tilfreds med min krop. Jeg kan godt lide, at folk ser mig som sexet, men det er ikke, den person jeg er.

Kate Upton Leslie Mann Cameron Diaz The Other Woman

Du er sĂĄ sjov i filmen, er komedie noget, der falder dig naturligt?
Jeg synes selv, at jeg var sjov, mens jeg voksede op (griner). Men der er en smule forskel på at være sjov og selv synes, at du er sjov. Alle i huset var sjove. Selv nu, hvis du så min familie, så joker alle med hinanden. Alle griner hele tiden. Mens jeg voksede op, opførte jeg mig dumt eller fjollet for at få et godt grin. Bare det at høre latter driver mig frem. Det er nærmest som at blive høj, når folk griner af mine jokes. Jeg har altid gerne ville være model og skuespillerinde. Jeg boede lige ved siden af Disneyworld, og når end vi passerede studiet, sagde jeg: ”Jeg vil være med i en Disney Channel film”. Min mor ville sige: ”Jeg tror ikke, det er sådan det fungere.” Nu er jeg i en film fra Fox, og jeg er så begejstret. Folk var ikke 100% på, at en model kunne spille skuespil, men jeg fokuserede på skuespillet. Jeg arbejdede hårdt og tog til undervisning i to år. Hvis jeg kaster mig ud i noget, så vil jeg også være god til det.

Du virker som en, der har fødderne solidt plantet på jorden. Stammer det fra din opdragelse?
Jeg var altid et glad barn. Vi var ikke forført af berømthederne eller Hollywood eller den slags, så det tog mig et stykke tid at hamle op med alle de andre. Jeg har to ældre søskende og en lillebror. Jeg voksede op med fem hektar og en stald i baghaven. Jeg har altid haft mellem to og fem heste. Det var en sjov barndom. Mine forældre lærte mig gode værdier. Der var ikke en moralehåndbog; jeg lærte ved at observere dem. Min mor var en hjemmegående mor. Hun var en vidunderlig person og hjalp altid folk; hun var der altid for os. Min far var kærlig og morsom. Jeg har et meget tæt forhold til min familie.

Hvad er det bedste rĂĄd, de gav dig?
Jeg vil sige at være mig selv og være selsikker, og forblive tro mod hvem jeg er. Det siger mine forældre altid til mig.

Du virker ogsĂĄ meget positiv, er det noget, der falder dig naturligt?
Jeg tager ikke mig selv for seriøst, og jeg kan ikke lide at leve mit liv i negativitet. Det er vigtigt at være positiv. Mit liv er vidunderligt lige nu, og hvis jeg sad på denne sofa og fortalte dig alle de negative ting i mit liv, så ville jeg ikke være særlig taknemmelig for det, som jeg har. Jeg føler, at grunden til at jeg er, hvor jeg er, skyldes den person jeg er og det jeg står for. Jeg vil først og fremmest forblive autentisk og tro mod mig selv, før jeg behager andre. Så længe jeg ved, hvem jeg er, kan jeg gå ud og gøre, hvad jeg vil, fordi min moral er intakt. Det er det, som jeg tager med mig på hvert eventyr.

Hvad er dine karrieremĂĄl?
Lige nu vil jeg gerne fokusere på at lære mere om skuespil og forbedre og bygge videre på det, som jeg allerede har opnået. Skuespil og model har altid været mine ultimative mål.

Hvad er en perfekt dag for dig?
At sove længe og bruge hele dagen i stalden. Når jeg er i Florida, rider jeg på min hest Robbie hele tiden. Det er nærmest som en slags terapi for mig. Det er beroligende, og det føles som at være hjemme. Jeg elsker at bruge dagen med dyr og være udendørs.

Husk ogsĂĄ at læse vores anmeldelse af ‘The Other Woman’, der udkom pĂĄ Blu-Ray og DVD d. 18. september 2014.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

er filmentusiast med en meget bred filmsmag, men har en særlig svaghed for gys og animationsfilm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑