Skrevet den 5 juni, 2018 | af Line F. Svare

Endelig får vi første fulde trailer til ‘Mortal Engines’

Det er lang tid siden, vi fik den første lille teaser til ‘Mortal Engines’. og siden har jeg været ret spændt på hvordan dette univers vil blive udfoldet.
Nu er den første fulde trailer her!

Filmen er baseret på en roman af Phillip Reeve som udkom i 2001, og som har samme titel som filmen. Bogen har tre efterfølgere, og planerne er lave en filmsaga ud af bog-serien.

Handlingen foregår i et post-apocalyptisk Europa. De europæiske byer er bygget på kæmpe maskiner som bevæger sig rundt og angriber mindre byer, for at få fat i deres ressourcer.
Fokus er på drengen Tom Natsworthy, spillet af Robert Sheehan (Misfits), og pigen Hester Shaw, spillet af Hera Hilmar (Anna Karenina). De to skal forsøge at stoppe formanden (Hugo Weaving) for sammenslutningen af historiker i London, som prøver at skabe et supervåben.

Ud fra traileren må jeg desværre sige, at jeg ikke synes det ser ud til at det unikke og interessante univers bliver udnyttet med en ordentlig historie. Det ligner i høj grad de ungdoms sci-fi film, som der produceres i et næsten uendeligt antal for tiden. Hvilket betyder – det ligner noget vi har set en mio gange før.
Når trailer og andet reklamemateriale fokuserer så meget på Peter Jackson (Ringes Herre) som del af projektet (i rollen som producer og forfatter), så kan man heller ikke andet end at sætte sine håb op – men de håb ser det altså ikke ud til, ud fra traileren, bliver til noget.

Er jeg for streng? Ser i kvalitet i denne første trailer?

‘Mortal Engines’ har premiere d. 13. december

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑