Endelig nyt om ‘How To Train Your Dragon 3’

Den fantastiske trilogi ‘How To Train Your Dragon’, fortæller om dragerytteren Hiccup og hans drage Toothless og hvordan de to vokser op. Trilogien ender i den kommende tredje film, som netop har fået en titel ‘How to Train Your Dragon: The Hidden World’.

Hiccup er blevet voksen, og er nu høvding for sin stamme, som lever i fred med dragerne. Toothless finder en utæmmet partner, som ikke er let at få fat i, hvilket betyder han distancerer sig mere og mere fra Hiccup og landsbyen. Samtidig bliver landsbyen og Hiccups rolle som høvding sat i fare.

Filmen er blevet udskudt et par gange, men planen er at den får premiere tidligt til næste år.

Jeg synes ‘How To Train Your Dragon’ er en hel fantastisk triologi, som virkelig tør skille sig ud. Det er så spændende at se hvordan Hiccup vokser for hver film. Bare springet mellem de to første er stort, hvilket er et modigt og spændende valg – for han har tydeligt udviklet sig som karakter, uden vi har været med. Jeg glæder mig enormt meget til at se den sidste, og hvilke emner den bringer på banen!