Foto JoVoets (snanbox)

‘Erna i krig’ trailer

Pressemeddelelse: Trine Dyrholm er en usædvanlig skuespiller og mindst ligeså usædvanlig er rollen Erna, som Trine spiller i den nye danske film ‘Erna i krig’, der får dansk biografpremiere 29. oktober. Filmen udspiller sig hen mod afslutningen af Første Verdenskrig og beskriver en lille gruppe dansksindede sønderjyders skæbner i tysk krigstjeneste ved Vestfronten.

Trine Dyrholm indtager filmens altdominerende hovedrolle, hvor hun bliver udsat for strabadser og udfordringer, som hun aldrig tidligere har prøvet. Udover at hun medvirker i samtlige af filmens scener, så er det også en fysisk ekstremt krævende rolle som soldat og menig i de umenneskelige skyttegrave ved Vestfronten. Desuden er filmen optaget i tre forskellige lande Belgien, Estland og Danmark.

‘Erna i krig’ tager del i den aktuelle fortælling om Sønderjyllands genforening. For mens verdenskrigen raser ude i Europa, passer Erna sit lille landsted og sin enfoldige søn, Kalle (Sylvester Byder), hjemme i Bramstrup. Men i 1918 har krigen slidt hårdt på den preussiske hær, og kejseren indkalder rub og stub af våbenføre mænd og unge drenge til krigstjeneste, for alt kan bruges! Heller ikke de dansktalende sønderjyder får lov at gå fri.  Selvom Kalle har lægens ord for at være for dum til at gå i krig, så tropper den lokale landbetjent Meier (Ulrich Thomsen) en dag op med en flok håndlangere og inddrager Kalle til de tyske styrker. Men Erna har ikke i sinde at give op, i egen handlekraftige person søger hun foretræde for den tyske kommandant og trygler ham om at lade Kalle slippe fri. Men hendes bønner (og hjemmekogte kålpølser) bliver overhørt og snarrådigt udtænker hun en ny, men skæbnesvanger, plan. Hun bytter identitet med en deserteret soldat, klipper håret og lader sig indrullere i regiment 86 som ’Menig Julius Rasmussen’. For hvis Kejseren kan bruge én som Kalle, så kan han også bruge Erna.Iført kampuniform og skarpladt gevær bliver Erna/Julius og hendes gruppe sendt afsted i en troppetransport med kurs mod fronten i Frankrig. Her skal hun ikke bare stå ansigt til ansigt med fjenden og døden i skyttegravene, men også konfronteres med kærligheden, i skikkelse af smeden fra Jels (Anders W. Berthelsen).  

scanbox

Kilde: Pressemeddelelse fra Scanbox/Neumann

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.