pulsen

Skrevet den 4 januar, 2017 | af Line F. Svare

1

Film du skal glæde dig til første halvdel af 2017

Så er vi trådt ind i et nyt år, og derfor et nyt filmår! Vi kommer her med nogle af de film, som vi glæder os til at se det første halve år af 2017! Der er en film til hver måned, og allerede i januar er der godt gang i filmene – det er bare at glæde sig og planlægge biografturene!

assassins creed

20th Century Fox

Assassin’s Creed

5. januar
Du kan allerede nu planlægge din biografdate, for Assassin’s Creed har premiere d. 5 januar – altså i morgen! En af de største videospil får sig en filmatisering, og den ser rimelig badass ud, med fede kampscener og flotte billeder. Og Michael Fassbender!

jackie

Fox Searchlight Pictures

Jackie

12 januar
Natalie Portman ser ud til at levere noget af en præsentation i dette drama om præsident JFKs frue. Derudover er der en dansker med, som selveste præsidenten himself (han dør godt nok i starten, meeen… og nej, det er altså ikke spoilers xD).

machester-by-the-sea

Claire Folger – Amazon Studios

Manchester by the Sea

19 januar
Filmen har fået enorm god omtale, og er nomineret til 5 golden globes. ‘Manchester by the sea’ handler om livet i den AMERIKANSKE by Manchester, hvor en onkel må tage sig af sin teenage-nevø efter faren dør.

silence

Paramount Pictures

Silence

26 januar
En storfilm af Martin Scorsese som har været 25 år undervejs. Filmen ser ud til at være visuelt fantastisk, og er sat i et enormt interessant miljø i 1600-tallets Japan.

vaiana

Walt Disney

 

Vaiana

2 februar
Vi får Disneys nye animationsfilm ret sent, i forhold til næsten resten af verden. Det gør dog ikke forventningerne mindre. Det er Disneys første polynesiske “prinsesse” og det er dejligt tiltrængt med en prinsesse der ikke er hvid og lyshåret. En god grund til at se filmen, er også The Rock som spiller en demigud.

batman

Warner Bros

Lego Batman filmen

9 februar
‘Lego the movie’ blev et kæmpe hit, og denne Batman film ser ud til at leve ret godt op til den forrige film. Batman filmen ser intet mindre end hylende morsom ud.

moonlight

David Bornfriend

Moonlight

9 februar
Moonlight har fået enormt gode anmeldelser, og skulle være et sjældent syn på kampen om at vokse op og finde sin identitet. Filmen handler om en ung mand som lever i et hårdt miljø i Miami, og kæmper med sin seksualitet og sin plads i livet.

la-la-land

Dale Robinette

La La Land

23 februar
Emma Stone og Ryan Gosling synger og danser sig igennem LA, i en musical af manden bag ‘Whiplash’. Instruktøren alene lover jo enormt godt, hvis du var lige så imponerede over ‘Whiplash’ som jeg. ‘La La Land’ har fået virkelig god modtagelse, og skulle give et nyt take på genren.

t2-trainspottingT2: Trainsspotting

2. marts
Efterfølgeren til den 20 årige perle. Filmens handling foregår dog kun 10 år senere, men har det samme cast, den samme instruktør og er baseret på den samme bog. Det bliver ret så spændende at se om den kan leve op til den originale ‘Transspotting’.

ghost-in-the-shell

Paramount Pictures

Ghost in the shell

6 april
På trods af den diskriminerende detalje at Scarlett Johansson skal spille japaner, så ser ‘Ghost in the shell’ ud til at blive en spændende sci-fi, med et gennemført univers. Nu må vi se. Der er ihvertfald også en mærkelig udseende Pilou Asbæk med (igen ikke japaner). Ps. ja det er Pilou på billedet.

guardians of the galaxy

Marvel studios

Guardians of the Galaxy vol 2

4. maj
Jeg er nok ikke den rette til at komme med et neutralt og sagligt argument for hvorfor vi skal glæde os til den her – for jeg ELSKER ELSKER den første Guardians of the Galaxy! Det bliver for fedt at komme tilbage til karaktererne, og se Baby Groot!! Den første var et lille frisk pust til Marvel-universet, og jeg håber virkelig at instruktør James Gunn kan fortsætte med at underholde på samme niveau.

king-arthur

Warner brothers

Kong Arthur

11. maj
Guy Ritchie kan altid bringe et nyt perspektiv, og fede visuelle detaljer, til en historie. For ikke at forglemme, de enormt fede replikker og karakterforhold der altid er i hans film. Denne film vil være et lidt komisk indspark til Arthur legenden, med Charlie Hunnam som Arthur.

alien

Twentieth Century Fox

Alien: Covenant

18 maj
Alien er en popkultur fænomen og det er en god grund til at glæde sig til en ny-film. ‘Alien: Covenant’ tager ikke kun navnet, men også det simple og effektive koncept til sig, fra de oprindelige film. Ridley Scott tager filmen og hans egen instruktion tilbage til rødderne og dét som gjorde ham og filmserien så populær. Det lover altså godt!

wonder-woman

Clay Enos

Wonder Woman

1 juni
Kan DC comics rette op på alle de fejl og katestrofer de har skabt med deres forrige film? Måske Wonder Woman er vejen frem – den ser ihvertfald ud til at være tættere på løsningen end den kommende Justice League. Og så kan man jo ikke komme udenom at råbe hurra for en solofilm til en kvindelig superhelt!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



One Response to Film du skal glæde dig til første halvdel af 2017

  1. Michella Malin Petersen says:

    Har de højeste forventninger til Silence.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑