drama 12 years a slave filmanmeldelse. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Published on 20 February, 2014 | af Jeppe Andersen

0

Filmanmeldelse: 12 Years a Slave

’12 Years a Slave’ er barsk og rørende, som bliver forstærket af temaet og den virkelighedstro beretning.

Steve McQueen har endnu engang fokus på det dependente menneske (Hunger og Shame), hvor han denne gang tager afsæt i Solomon Northups selvbiografi Memoirs fra 1953. Bogen er faktisk blevet filmatiseret før i 1984 af Gordon Parks  (Shaft fra 70’erne) under navnet ‘Solomon Northup’s Odyssey’.

Historie

’12 Years a Slave’ er den utrolige, men sande historie om en mands kamp for overlevelse og frihed. Solomon Northup (Chiwetel Ejiofor) er en veluddannede, fri sort familiefar fra staten New York, der i 1941 vågner op til en forfærdelig skæbne som slave. To mænd har bortført Solomon, lænket ham, frataget hans identitet (papirer) samt basale rettigheder og solgt ham til et liv som slave i sydens barske virkelighed.

12 years a slave får premiere d. 20. februar med Chiwetel Ejiofor i hovedrollen som Solomon. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk.

Nuvel, filmens tema og barske virkelighed kan man selvfølgelig ikke se bort fra; og er du ikke en koldhjertet skid uden empati, så vil filmen helt klart appellere til din medfølelse og dit hjerte – til din menneskelighed! Men ser vi udover det, så savner vi fremdrift i historien, og havde håbet på mere end kun de forudsigelige piskeslag og den klassiske skildring af undertrykkelse af slaver.

Steve McQueen skal have ros for at producere en solid stærk og rørende film, hvor han er god til at fremhæve kontrasterne mellem det smukke og grusomme i samme scene og til tider med en snilde sarkasme med bl.a. bibelske referencer.

Solomon (Chiwetel Ejiofor) er blevet taget til fange og solgt som slave til rige plantageejere i sydstaterne. På billedet ses Chiwetel Ejiofor og Paul Giamatti.

Som Steve McQueen også viser os med ’12 Years a Slave’, så får de to ord “hårdt arbejde” helt ny betydning. Vi savner dog tidsfornemmelsen af 12 års pinsler, som burde have været skildret bedre.

Vi undrer os over, hvorfor Steve McQueen ikke har valgt at fokusere på efterspillet i kølvandet på Solomons frigivelse, som er hans kamp om at finde den retfærdighed, han havde savnet under sit fangeskab. Det ville have været en langt mere interessant og original historie.

’12 Years a Slave’ er en god og smuk film, der kaster lys over en sort periode i amerikanernes historiebøger. Er filmen ekstraordinær i forhold til andre film med samme temaer som fx vores egen Lars von Triers ‘Manderlay’, Spielbergs ‘Schindlers Liste’ og ‘Amistad’, mini-serien fra 70’erne ‘The Roots’ og ikke mindst Tarantinos ‘Django Unchained’? – ikke rigtig. Jeg skal ikke afvise, at vores forventninger til filmen måske har spillet en rolle, da ’12 Years a Slave’ er nomineret hele 9 gange til den kommende Oscar uddeling.

Skuespil

Chiwetel Ejiofor spiller hovedrollen Solomon Northup, der kæmper om overlevelse og ikke mindst sin værdighed. Solomons desperation om at tilpasse sig for at overleve, velvidende at han er en lærd mand, og ikke “avlet” til slaveri skinner tydeligt igennem Ejiofors præstation. I weekenden vandt Chiwetel Ejiofor BAFTA prisen for bedste mandlige hovedrolle og er nomineret i samme kategori til den kommende Oscar uddeling. Chiwetel Ejiofor har bestemt nogle mindeværdige øjeblikke, men han opretholder ikke niveauet igennem hele filmen; som fx en Meryl Streep er kendt for. Han er i hvert fald ikke min favorit til en Oscar 😉

Michael Fassbender spiller Edwin Epps, Sarah Paulson spiller fru. Epps, og Lupita Nyong'o spiller slaven Patsey, som også er Edwin Epps sexslave. Læs filmanmeldelsen af Steve McQueens '12 Years a Slave' er på filmpuls.dk.

Michael Fassbender er værd at fremhæve, som må siges at overskygge alle! McQueen og Fassbender kender jo allerede hinanden fra ‘Hunger’ og ‘Shame’, hvor deres samarbejde har høstet mange roser. Fassbender spiller den grusomme og utilregnelige plantageejer Edwin Epps, som viser no mercy. Fassbender formår at gøre Epps sårbar, trods karakterens klare formål i filmen – at være en mean bastard! Du er ikke i tvivl om Fassbenders indlevelse i rollen, som er med til at give en meget overbevisende præstation.

12 Years a Slave’ har mange små roller, hvor vi bl.a. møder Benedict Cumberbatch, Paul Giamatti, Sarah Paulson, Paul Dano, Lupita Nyong’o og Brad Pitt, som alle gør det rigtig godt. Dog bed vi mærke i, at Brad Pitt anvendte sin accent fra ‘Inglourious Basterds’, hvilket ikke var en positiv overraskelse i forhold til denne film.

Visuelt

Benedict Cumberbatch spiller den rige Ford, som er ham der køber Solomon først. Læs anmeldelsen af 12 years a slave på filmpuls.dk.

’12 Years a Slave’ er god til at visualisere 1800 tallet i forhold til kulisser og kostumer, som ser meget troværdigt ud. Filmen indeholder flotte landskabsbilleder, som igen er med til at fremhæve kontrasten mellem det smukke og grusomme. Kofi og jeg talte om symbolikken i Edwin Epps (Fassbender) og Tibeats (Paul Dano) snusket udseende, og om det mon var meningen; hvis det er, godt set af McQueen.

Michael Fassbender og Chiwetel Ejiofor er de to skuespillere, som gør sig mest bemærkelsesværdige i filmen '12 years a slave'. Læs filmanmeldelsen nu på filmpuls.dk.

Steve McQueen benytter sig af lange optagelser af close-up billeder, hvor skuespillerne specielt får tid til at arbejde med følelserne i deres karakterer, hvilket er med til at give en god indlevelse. Specielt Solomons indre kamp mellem håb og fortvivlelse står stærkt.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at Solomon (Chiwetel Ejiofor) ikke ændrer sit udseende specielt meget efter 12 års hårdt slavearbejde, udover de åbenlyse piskeslag, som makeup artisterne trods alt ikke har glemt 😉

Musik og lydbillede

Solomon Northup er en violinist, som filmen benytter sig af musikalsk i flere henseender, når der skal spilles op til dans. Hans Zimmer står bag scoren, og han har komponeret en gennemgående tematisk score, der er på sin vis er anonym men rummer fortvivlelsens anstrøg.

Paul Dano spiller den modbydelige Tibeats i filmen '12 years a slave'. Læs  filmanmeldelsen på filmpuls.dk.

Generelt er det ikke musikken, der er lagt vægt på i filmen, men mere skuespillernes præstationer. Alligevel må to sange fremhæves. Paul Danos karakter synger en nedladende hill billy sang om slaverne, som McQueen fint bruger til at skabe tydelige kontraster mellem det pæne og grusomme. Den anden er John Legends spirituelle sang ‘Roll Jordan Roll’, som Solomon Northup og resten af slaverne begynder at synge; scenen gjorde bestemt indtryk.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: 12 Years a Slave Jeppe Andersen

12 Years a Slave - premiere d. 20. februar 2014.

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Summary: '12 Years a Slave' er en stærk og rørende film, som er med til at kaste lys over en sort periode i amerikanernes historiebøger. Temaet og den sande historie giver selvfølgelig et forstærkende indtryk, men kigger vi udover det, så bidrager '12 Years a Slave' ikke med noget nyt eller originalt i forhold til historiefortællingen.

4.3


User Rating: 6.1 (4 votes)

Tags: , , , , , , , , ,


About the Author

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Back to Top ↑