Sofa-faktor
Hvad sker der, når den første generation af skilsmissebørn er blevet voksne? Mød Carter. Han er en veltilpasset, succesfuld restauratør og et voksent skilsmissebarn. Men hans kontrol over hverdagen begynder at smuldre, da hans lillebror annoncerer, at han skal giftes og at han ønsker, at deres forældre er tilstede til brylluppet. Forældre der ikke kan være i sammen rum uden at råbe og smide med ting, og som har gjort Carters barndom til et helvede.
‘A.C.O.D.’ er en komedie om at være et skilsmissebarn, men filmen lider til tider af en identitetskrise, hvor balancen mellem komedie og alvor ikke rammer helt plet. Jo, jeg smågrinte da et par gange i løbet af filmen, men den overordnede tone er mere seriøs og alvorlig. Filmen har indimellem et glimt af noget, som kunne være blevet til noget rigtig sjovt eller givet filmen mere dybde, men ak, sådan skulle det ikke gå. Det er ellers et interessant emne at tage fat i, skilsmisse og konsekvenserne for børnene og omgivelserne. Jeg kunne godt forestille mig, at skilsmissebørn ville finde den her film noget mere interesseret og relevant.
Jeg er fan af både Amy Poehler og Adam Scott, som gør det godt i deres roller, men der er bare ikke meget sofa-faktor over den her film. Ville jeg se filmen igen, hvis den kom på tv? Måske? Ville jeg købe DVDen? Nej.
Extra materiale
Der er ikke meget extra materiale, men jeg giver dog 1 stjerne for at der i det mindste er lidt. Der er en meget kort ’forskellige udgaver af en scene med Amy Poehler’, et par tv spots med skuespillerne in character, der fortæller om A.C.O.D og et kort interview med skuespillerne og folkene bag filmen.