Aaaaah ja, den første brændende kærlighed. Hvem husker ikke den? Romantiske film har til alle tider tjent gode penge, og med 1,5 milliarder læsninger på siden Wattpad, og mange fysiske solgte romaner, så lader det til, at det ville være uundgåeligt ikke at filmatiserer Anna Todds bog ’After’. Denne skribent havde intet hørt om hverken filmen eller havde kendskab til bogen og bogseriens eksistens. Derfor vidste man intet om, hvad man havde i vente.
Historie
Dette er historien om den pæne og yderst pligtopfyldende Tessa, en ung pige som gør sig klar til college-livet. Selvom fristelserne er mange og store, ja så holder Tessa sig på dydighedens sti… indtil hun støder ind i den mystiske brite, Hardin. Tessa kommer fra en verden, hvor man ikke er rebelsk og bare lever livet. Så mødet med Hardin er et frisk hak i hendes ellers pæne konservative facade. Verden åbner sig for Tessa, og hun begynder nu at stille kritiske spørgsmål til hendes liv og de forventninger man har til hende fra hjemmefronten af. Kærligheden mellem de to vokser, men hvor meget kan hun stole på Hardin?
’Fifty Shades of Grey’ var en ung kvindes seksuelle fantasiverden, der havde Robert Pattison fra ’Twilight’ filmene i centrum. Dette blev af mærkelige grunde en bogsucces, og denne fan-fiction blev utrolig nok også en succes på det store lærred. Nu har skribenten indrømmet set den første film, for at se hvad det hele handlede om, og kom til konklusionen… INGEN TING! Det var en ligegyldig historie, der hverken var romantisk, erotisk eller spændende fra denne skribents perspektiv. Nå ja, så var den også bare røv dårlig skrevet. Så da en med-anmelder fortalte mig, at ’After’ også var fan-fiction, som var bygget på en ung piges seksuelle fantasier omkring Harry Styles (fra bandet One Direction), lige før pressevisningen skulle til at starte, så var jeg allerede parat til at gå igennem det værste.
1 time og 45 minutter senere, der havde jeg det som om, at jeg var blevet brugt som boksebold. Ja, mine damer og herre… dette er det værste af det værste. Dette er måske ikke den dårligste film jeg nogensinde har set, men det er klart den dårligste film, som man hidtil har anmeldt. Denne ’Fifty Shades’ for teenagere (hvilket den kaldes af mange), er romantisk pladder fra enden til anden, desværre. Der var steder, hvor mig og min sidemakker fra et andet medie, virkelige havde svært ved ikke at grine højlydt af filmens mange klichéer og stupiditeter. For jeg skal ikke udelukke at dette på sigt godt kunne være en god ”drikkefilm”, da den vitterlig har potentialet til det. Men, jeg kan simpelthen ikke få mig til at nævne en positiv ting ved dette brækværk… øøøh undskyld, makværk!
’After’ vil uden tvivl være en kæmpe succes for distributørerne, da mange især piger i mellem 14 og 20 år vil sluge filmen råt, og sætte tykke sneglespor i gennem biografen, imens de næste besvimer som om de har fået privat lapdance af hele One Direction holdet. For os andre er dette ren tortur. Dialogerne er som taget ud af en 9. klasses romantisk fristil. Personernes handlinger, er hvis ikke dybt stupide, så urealistiske. Og så er det lykkedes filmen at lave en scene, hvor hovedpersonen mister sin mødom, som om man ser en reklame for Pepsi cola. Mest skræmmende er, at selv sådan en reklame har mere handling end dette gøgemøg! En ung piges sprøjte orgasmiske fantasier er ikke interessante for denne skribent, og det sætter denne film en tyk fed streg under. I enden så er der selvfølgelig intet galt med, at unge mennesker er til den her slags film, men man kunne personligt godt ønske sig, at man var til lidt mere klogt skrevet romance. Ikke at det hele skal være på dialog-niveau, som f.eks. ’Call Me By Your Name’, men det kan altså gøres meget bedre!
Skuespil
Personerne i denne film ser super søde og flotte ud, ja de er som håndskåret til den her slags ”fortælling”. Men der er ingen som bringer noget interessant på banen som skuespillere. Det er en samling af romance-spilleri, som man har set mange gange før. Og selvom filmen har dramatiske situationer, så er der nul dybe i dem. Nok også fordi manusset er så elendigt og hullet skrevet. De to hovedrolleindehavere der spiller Tessa og Hardin, ja de deler også så meget mundvand, at man nærmest må bygge en dæmning. Men, det er jo det målgruppen gerne vil have. Og skuffet det kan jeg garantere for de ikke bliver.
Visuelt
Filmen har to filmfotografer sat på produktionen. Men hvis man skulle tro at de så ville fordoble den visuelle side, ja så tro om igen. Javist er der styr på de basale filmiske tricks, men den visuelle side er ikke speciel spændende at kigge på. ’After’ har forfærdelig mange montage-scener, hvor vores hovedrolleindehavere rulle rundt på græsset, svømmer, spiser frugt dyppet i chokolade og dyrker sengegymnastik, imens der bliver delt rigeligt med mundvand. Klipning er visse steder heller ikke helt i top, og man kan nærmest godt mærke at det er den selv samme klipper bag sidste års tunge-slasker, ’Midnight Sun’, som også står bag denne film. Dog,så irriterede ’Midnight Sun’ mig slet ikke lige så meget, som denne film, selvom den førnævnte film heller ikke var super duper.
Musik og lydbillede
’After’ plages af en horde af nutidige romantiske popsange, som får fuld pedal. Dette er måske lækker underlægningsmusik, hvis man er indenfor målgruppen. Men for en granvoksen mandlig filmanmelder på 34 år, der leder efter den gode historie, ja så ligger dette bare ikke til ens smag. Men soundtracket vil uden tvivl være et hit på pigeværelset, og det skal der også være plads til.