Aladdin. Naomi Scott
Copyright: Walt Disney

Filmanmeldelse: Aladdin

LÆSERNES BEDØMMELSE1 Stem
4

Er du klar til en tur på det flyvende tæppe? For så har jeg et styks anmeldelse jeg gerne vil vise dig. For folkene hos Disney er endnu engang på banen med en såkaldt ”live action” version af deres klassiske tegnefilm, og denne gang er det 1992-hittet ’Aladdin’, som får den store tur. Filmen har været heftig diskuteret på de sociale medier, ikke mindst efter de første par trailere, der har skuffet mange. Så nu er det helt store spørgsmål, om denne version af ’Aladdin’ holder vand eller tager vand ind.

Historie

Dette er historien om den smukke prisesse og gadetyven fra ørkenbyen Agrabah, som vi kender fra den originale tegnefilm. Prinsesse Jasmin holdes indespærret i paladset af hendes meget overbeskyttende far og sultan. Men den unge prinsesse er interesseret i livet ved Agrabahs gader, og det er også her hun møder den unge Aladdin, der sammen med sin abe lever på gaden som tyv. Dette bliver begyndelsen på et farverigt og farefuldt eventyr, ikke mindst på grund af sultanens storvesir Jafar, der har sine egne mørke planer, som indbefatter en speciel lampe og en ånd der lever i den.

Ja, og resten af historien kender de fleste. Heldigvis, så er denne version ikke en der følger eller imiterer tegnefilmen fra punkt til prikke. Nej, den er i sig selv hen af vejen ganske “original”, men dog har den genkendelige øjeblikke vi kender fra Disney-klassikeren, ikke mindst sangene. Og sangene er ganske godt opsatte her. Ikke mindst ’One Jump Ahead’, hvor hovedkarakteren synger imens han flygter fra myndighederne igennem Agrabahs gader og stræder. Sangen ’Friend Like Me’ der udøves af Will Smith som lampens ånd Genie, er overraskende flot sat op, og har fået et par nye toner, hvor man blandt andet bringe beat box på banen. Det lyder måske forfærdelig i dine ører, men det er faktisk ret godt smeltet sammen med det originale materiale. Den mest skuffende udførelse, er af den legendariske sang ’A Whole New World’. Magisk var den sat op i tegnefilmen, men her føles den meget forhastende og ikke særlig romantisk, hvilket nok var intentionen med sangen.

Aladdin. Naomi Scott, Mena Massoud
Copyright: Walt Disney

En ny sang er der også kommet på banen, og den bliver sunget af Jasmin karakteren. Sangen leverer den politiserende agenda, som filmen har, da Jasmin konstant bliver tiet, kuet og undertrykt af mænd. Sangen hedder ’Speechless’, og den segmenterer virkelig et ”power statement”, som man måske kunne diskutere at karakteren havde i forvejen. Men for mig så var det ikke selve sangens indhold, der irriterede mig, men snarere at sangen føltes virkelig anno 2019, hvorimod de andre sange føltes som noget fra 90’erne, hvilket de er. Den nye version af ’Aladdin’ har mange fine momenter, hvor både action og humor spiller godt sammen. Fra at være en af dem, som virkelig ikke var fan af trailerne til filmen, så er det færdige resultat slet ikke så skuffende, som man kunne frygte. Dog, så bliver dette aldrig en klassiker ligesom originalen, og på nogle områder føles denne film vandet lidt ned, hvorimod tegnefilmen ikke mindst i tredje akt tør at være lidt uhyggelig med Jafar karakteren. Men til sammenligning, så synes konklusionen mærkelig nok mere børnevenlig, end tegnefilmen. Hvilket er det samme jeg følte med live-action versionen af ’Skønheden & Udyret’.

Aladdin. Will Smith
Copyright: Walt Disney

Skuespil

Filmen flyder ikke med kendte navne, hvilket nok er en meget god idé, da en Rami Malek som ’Aladdin’ nok ville være meget distraherende, selvom han uden tvivl ville spille godt. Nej, det er den unge canadier, Mena Massoud, som har fået titelrollen. Han gør et ganske hæderligt stykke arbejde, hvilket man også kan sige om det britiske stortalent, Naomi Scott, som spiller Jasmin. Hun er virkelig en fryd for øjet, og ligner meget den samme Jasmin fra tegnefilmen. Både Massoud og Scott synger ganske godt, og der er gode og skægge scener med de to. Dog, så fornemmede jeg ikke den helt store romantiske kemi, men måske er det nogle mangler på manuskript-området der mere er skyld i dette. Ikke mindst når man kører en dadel-marmelade joke ud på et stadie, hvor man mere hæver øjenbrynene end smilebåndet. Hollandske Marwan Kenzari spiller Jafar. Og han er for mig nok filmens højdepunkt. For man kunne have valgt at gå vejen, hvor hovedskuren i filmen virkelig var en slem type, der konstant skal manifesterer sin ondskab, ligesom i tegnefilmen. Men Kenzari underspiller heldigvis en smule, og samtidig giver Jafar en smule dybe, så han ikke bare er en almindelig skurk. Til sidst og ikke mindst, så lad os taler lidt om Will Smith som ånden Genie. Han når på intet tidspunkt Robin Williams til sokkeholderne, hvilket nok ikke overrasker de fleste, men han er ganske fin til denne film. Personligt havde jeg nok drømt om, at man ville hyrer en komiker til rollen, men Smith klarer sig igennem skærene, og har en god klat sjove øjeblikke, hvor han skinner igennem. Så nej, kære ”haters”… Smith er ingen fiasko, tværtimod!

Aladdin. Naomi Scott
Copyright: Walt Disney

Visuelt

For det første så er det lidt underligt, at manden der instruerede film som ’Lock, Stock and Two Smoking Barrels’ og ’Snatch’, er den selvsamme der har kastet sig over et Disney-eventyr. Men Guy Ritchie synes at være fyldt med energi og løjer i denne film. Kameraet og den visuelle stil er meget legende, og vi bliver forsøgt bombarderet med farverige sanseindtryk. Der er som om man har set tegnefilmen og sagt: Det der kan vi gøre lidt vildere. Ganske fornøjelig er det også at overvære den visuelle del, men desværre er det ikke alt som rammer plet. For effekterne går fra det pæne og acceptable, og så hen til det mere grinagtige. Ikke mindst Genie karakteren, når han er blå, hvilket stadig ikke er en flot effekt. Tredje og sidste akt har også nogle tvivlsomme visuelle tricks, som er med til at rive spændingen ud af klimakset, hvilket et synd. Men alt i alt, så var det ikke den store katastrofe.

 

Musik og lydbillede

Som nævnt før så er der alle de gamle sange, og en ny en der ikke helt blender godt ind. Musikken skabt af Alan Menken er stadig magisk, og der er heller ikke sparet penge på at dette område. Lyden er ganske godt mixet sammen på højt niveau, hvilket er forventelig, når det er Disney som står bag. Der er masser af brag, bulder og lyde af forskellige arter, men på intet tidspunkt blev man generet, eller havde lyst til at holde sig for ørerne.

Copyright: Walt Disney Pictures
Aladdin. Naomi Scott
Aladdin - Premiere den 23. maj 2019
Kort fortalt
'Aladdin' er et flot tæppeflyvende eventyr, som i enden ikke skuffer. Men den overrasker heller ikke! Har man børn fra 7 års alderen, så kan du sagtens tage dem med i biffen.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE1 Stem
4