comic book

Skrevet den 4 juli, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Ant-Man and the Wasp

Hvis der er nogle der ved, hvordan man bliver ved med at ”malke koen”, så er det dem fra Marvel Studios. De ved hvordan man holder pengeflowet og ikke mindste interessen i gang. The Marvel Cinematic Universe (MCU), er stadigvæk kørende, og efter den højrisikofyldte, ’Avengers: Infinity War’, som var den sidste film i rækken, så er det tid til at tage en slapper.

Historie

Okay, nu skal du ikke sætte dig alt for godt til rette, for ’Ant-Man and the Wasp’ er fyldt med konsekvenser og risikoer, dog så er dette klart en mere let fordøjelig omgang, end den sidste Marvel-film. Denne historie foregår før ’Avengers: Infinity War’ og efter ’Captain America: Civil War’, hvis man mere præcis skal pinpointe, hvor vi er henne i MCU-tidslinjen. Scott Lang aka Ant-Man (Paul Rudd) sidder i husarrest, som straf for hans involvering med Captain America, der er en eftersøgt mand. Eftersøgt er også Dr. Hank Pym og hans datter. Pym (spillet af Michael Douglas) var manden der opfandt Ant-Man dragten og teknologien der medfølger. En dag får Scott en underlig drømmeagtig forbindelse, der linker ham sammen med en kvinde, der måske er den forsvundne hustru til Dr. Pym. Denne ”drøm” starter en begivenhedsrig og farefuld rutsjebanetur, der tvinger Scott tilbage i rollen som Ant-Man, for at hjælpe videnskabsmanden og hans datter, hvis teknologi forsøges at blive stjålet af en mystisk skikkelse kaldet Ghost. Og denne gang er Ant-Man ikke alene om at kæmpe!

Den første ’Ant-Man’ film var en ganske let og forfriskende film i forhold til de andre Marvel-film, som var mere tunge i det. Dette er klart MCU’ mere ”skæve” afdeling, hvor humoren har mere plads. Den plads er ikke blevet mindre, og glædelig nok, så har denne 2’er i ’Ant-Man’-universet stadig bevaret de elementer, der gjorde man kunne lide den første film. På den anden side er der ikke noget, som er blevet bedre.

’Ant-Man and the Wasp’ er (set med denne skribents øjne) en mindre strømlinet historie, sammenlignet med 1’eren, og prøver også at gabe over for meget. Filmen har b.la. en skurk for meget, hvoraf man helst havde set mere fokus på den mest interessante af dem, hvilket er karakteren Ghost. Plotdelen der omhandler Dr. Pyms forsvundne kone, som sidder fast i ”Kvante-riget” (Quantum Realm), er ikke just medrivende eller overinteressant. Måske er disse ’Ant-Man’-films største problem, at de tager tingene generelt for ”let”. Dermed ikke sagt, at der ikke er nok risikotagen for hovedkaraktererne, men det hele synes lidt ved siden af, hvis man skal sammenligne med andre Marvel-film. Bevares, så havde ’Thor: Ragnarok’ også den kant.

Det kan dog ikke benægtes, at ’Ant-Man and the Wasp’ er en fantastisk underholdende og skæg film at kigge på, når det kommer til stykket. Tempoet er til tider skruet vildt op til maks, og der også mange charmerende øjeblikke, hvor man er nød til at sænke de kritiske parader, og bare nyde showet. Det er min personlige mening, at hvis dette skal være MCU’ ”skæve hjørne”, så må man for min skyld gerne gøre det mere gak gak, hvis der kommer en 3’er.

Skuespil

Paul Rudd leverer igen en solid præstation som Ant-Man figuren, dog så er han lidt røget ud på siden, da man har gjort plads til hans side-kick, spillet af Evangeline Lilly. The Wasp fylder ligeså meget som Ant-Man, hvilket cementerer, at dette ikke er en gæsterolle, men en reel partner, ligesom Batmans egen Robin. Rudd og Lilly har en god kemi sammen, og de beviser at mænd og kvinder sagtens kan sparke røv og have romantiske amoriner i luften samtidigt.

Michael Douglas er som altid oplagt og velspillende, der denne gang ikke er den eneste skuespiller fra den gamle klasse. Laurence Fishburne og Michelle Pfeiffer, er nemlig også med, og begge gør fin figur, selvom deres karakterer ikke synes fyldt udviklet. Dog, så er der tidspunkter i filmen, hvor alle tre af de ældre skuespillere er blevet gjort yngre via computerteknologi, og det var yderst skræmmende på den fede måde, hvordan man kan gøre folk 30 år yngre.

Filmens klar mest interessant karakter er Ghost, spillet yderst godt af britiske Hannah John-Kamen, der kunne have været en bedre skurk, hvis vi havde fået mere end en semi-hurtig opkogning af hendes motiver. Michael Peña er filmens ”comic relief”, hvilket han fuldfører til topkarakter. Alt i alt så kan jeg ikke klage på dette felt.

Visuelt

Klage, ja det kan man slet ikke hér. Som altid har Marvel Studios og Disney pumpet godt med grønne dollarsedler, og det viser også sit værd hér. Effekterne er sagt på godt gammeldaws dansk… Møghamrende flotte! Der bliver leget voldsomt med de visuelle koncepter, og der synes næsten ingen begrænsninger for, hvor innovativt man kan være. Med så mange ting, som til tider sker på én gang, så kan det være en voldsom klippemæssig udfordring. Heldigvis, så har filmens klippere (Dan Lebental og Craig Wood) styr på det hele, og giver filmen en flydende rytme og godt overblik.

Det kan ikke benægtes, at dette er en af disse film, som måske fungere ret godt i de nye 4X-biografsale, hvor man bliver slynget rundt, da der virkelig sker meget.

Musik og lydbillede

Når man lege med så mange penge, så falder der også en ordentlig sjat af til musikken og lydeffekterne. Begge dele er af høj karat hér, også selvom musikken ikke er i John Williams’ hellige liga. Alligevel har Christopher Beck leveret et fint score til filmen. Lydlandskabet er helt i gennem vanvittigt på den fede måde, men når der visuelt sker mange skøre ting, så må lyddelen selvfølgelig også følge med.

Billede Copyright: Marvel Studios
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Ant-Man and the Wasp Jakob Sørensen

Ant-Man and the Wasp - Premiere d. 4 juli 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Plottet er ikke strømlinet og spændende nok, men filmen sætter sine jetoner andre steder for at rette sig selv ud. Ikke mindst på den visuelle side, som er fantastisk innovativ og flot. Tempoet er til tider hektisk, men man bevarer altid som tilskuer overblikket, og bliver ikke forvirret. Dette er en skør, skæg og underholdende tur i biografmørket. Ganske enkelt... Marvelous!

4.8


User Rating: 4.9 (1 vurderinger)

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑