comic book

Skrevet den 22 juli, 2015 | af David Moser

0

Filmanmeldelse: Ant-Man

Da Marvel Studios fik verden til at falde pladask for en forholdsvis ukendt gruppe bestående af bl.a. en talende våbengal vaskebjørn og et levende træ, var der mange der mente at det umulige var gjort og at de simpelthen ikke var i stand til at fejle.
Kan de gøre kunsten efter med den næsten ligeså ukendte helt Ant-Man? Og hvor interessant kan det være at se en film om en mand der kan gøre sig lille og tale med myrer, efter at have set Age of Ultron?

Efter næsten 10 turbulente år er filmen endelig gået fra tegnebrættet til det store lærred, og har undervejs skiftet hænder fra Joe Cornish og Edgar Wright til Adam McKay og Peyton Reed,.

ants

“What is this, a center for ants?!”

Historie

I 1963 opfinder entemolog og fysiker Henry ”Hank” Pym (Michael Douglas) de såkaldte Pym-partikler: Subatomare miksturer som gør det muligt at krympe til myre-størrelse og tilbage igen. Efter en karriere som hemmelig agent for S.H.I.E.L.D. (Super-FBI), vender han dog superheltemiljøet ryggen, gemmer dragten og pym-partiklerne væk, og trækker sig tilbage for at leve et liv som forsker i spidsen for firmaet Pym Technologies. Pym-Tech overtages dog af hans protegé Darren Cross (Corey Stoll) med hjælp fra hans fremmedgjorte datter Hope (Evangeline Lily), som sætter sig for at genskabe eksperimentet under navnet Yellowjacket, som han planlægger at sælge til HYDRA (folk der engang var Super-Nazister, nu bare Super-Assholes).

Et andet sted løslades småforbryderen og elektronik-geniet Scott Lang (Paul Rudd) fra det lokale fængsel, og begiver sig ud i et nedslående forsøg på at skrabe sammen til et liv som tidligere straffet skilsmissefar uden samkvemsret, da han ikke har underholdsbidrag til eks-konen. Sammen med sin tidligere cellekammerat og nuværende BFF Luis (Michael Peña) arrangerer han et knæk i en villa, hvor ejeren angiveligt ikke er hjemme. Villaen tilhører Hank Pym, og det er en noget skuffet Scott der kommer hjem med en Ant-Man dragt, i stedet for kontanter. Hank og Scott mødes sidenhen, og et partnerskab fødes.

Ja ja… Scott Lang ved godt at han ikke er nogen Iron Man

’Ant-Man’ er trods en den efterhånden velafprøvede Marvel formelblanding af humor og action alligevel noget der stikker ud af mængden, da den både er en heist-film, en Judd Apatow’sk komedie og oprindelseshistorie. Flere af replikkerne bærer kraftigt præg af at være improviserede efter en del ping-pong på settet, hvilket ellers er noget der mest ses i rendyrkede komedier, og det fungerer glimrende her.

Til de opmærksomme fans er der også masser at komme efter. Små hints til resten af Marvel universet, subtile såvel som tydelige, og et par gæsteoptrædener af kendte figurer (husk at blive efter credits). Det er dog bestemt intet krav at have set de forgående 10 Marvel-film, for ’Ant-Man’ er også uden tvivl den Marvel film der har været mindst afhængig af de forgående siden ’Captain America’ fra 2011. Filmen står på egne ben og bruger både materiale fra gamle og nye historier fra tegneserien.

Luis

Den altid muntre Luis (Michael Peña)

Skuespil

Lad det være sagt med det samme: Paul Rudd er på intet tidspunkt ude af sin komfort-zone i løbet af filmen. Han er langt fra nogen stor skuespiller, men hans sympatiske og sjove good-guy routine tjener ham glimrende som den velmenende, men noget uheldige Scott Lang. Det er dog hans begavelse som komiker, særligt sammen med Michael Peña, som giver ham liv. Filmen er mindst lige så sjov som Guardians of the Galaxy, hvis ikke sjovere.

Michael Douglas er en gammel, bitter og disillusioneret Hank Pym. Han er glimrende i mentorrollen og har et både drømmende og skræmt blik, når snakken falder på ungdommens eventyr. Som tegneseriefan gjorde det mig virkelig sulten efter at se mere om den unge Hank Pym, og man kan håbe at det vil føre mere med sig, men intet er endnu bekræftet.

pymhope

“The title says Ant-MAN, not Ant-LADY and that is a FACT!”

Evangeline Lily som stadig søger sit store filmgennembrud er kommet et skridt nærmere i rollen som Hope van Dyne. Hun er en effektiv femme fatale, og der er næsten en meta-joke i hvor meget bedre egnet hun er til rollen som Ant-Man, og det faktum at hverken Marvel eller deres konkurrenter endnu har givet en kvindelig superhelt sin egen film.

Hope

“I får til næste film og ikke et sekund længere!” #BusinessWig

Der er dog skår i glæden: Som det var tilfældet med ’Ronan the Accuser’ i Guardians of the Galaxy er Darren Cross en skurk med alt for lidt tid på skærmen, og alt for lidt forklaring ifht. hans spring fra hengiven lærling til Bond-skurk materiale. Corey Stoll har leveret flere fantastiske præstationer (f.eks. i House of Cards), og det er synd at han ikke får mere tid til at spille sin ellers interessante kombination af usikkerhed og magtbegær hele vejen hjem. En ny Loke er han desværre ikke.

yellowjacket

“Yellowjacket” eller “Dolichovespula”. Kan genkendes på deres lange ansigter (dolikhos = lang på græsk) og deres tendenser til at være mega dicks.

Visuelt

Som livslang tegneserie fan er det svært at sige det, men det er sandt: Selvom man ikke har ændret noget er Ant-Mans kræfter 100 gange federe på film. Du kommer simpelthen ikke til at se superkræfter brugt så kreativt, legesygt, originalt. Man aner ikke hvad der kommer til at ske når verden er på myreniveau og det er en fed tur man ikke bør være foruden. Nærmeste referencepunkt er klassikeren ‘Honey, I Shrunk the Kids‘, og selv denne sammenligning vil føles helt i skoven når man tager på myretrip. Jeg kan ikke understrege det nok: Ingen kan gå i Ant-Mans sko! Ant-Mans action går steder hen de andre ikke går, og gør ting de ikke gør. Alt fra modeltog til vinylplader kommer i spil, og har man mulighed for det, bør man gå hele vejen og se filmen i iMax3D.

Musik og lydbillede

Komponisten bag musikken til bl.a. ‘Edge of Tomorrow’, ‘Get Hard’, ‘Hot Pursuit’  står bag musikken til ‘Ant-Man’, som udover et par komiske cues ikke er synderligt bemærkelsesværdigt. De sange der er brugt i filmen er brugt godt (især et øjeblik med Plainsong af The Cure er lige i skabet) men selve filmens score vil næppe gå over i historien for at have bevæget et rekordantal mennesker. Det fungerer, men det er på intet tidspunkt noget der løfter en film der ellers grundlæggende får et gevaldigt thumbs up fra Filmpuls.

thumbs

“Tak Filmpuls! Thumbs up til jer!”

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Ant-Man David Moser

Ant-Man - Premiere d.22 Juni 2015

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Ant-Man er blandt de mest originale superhelte film og skal nok vælte både gamle fans og nye fuldstændig omkuld. I modsætning til Age of Ultron, som næsten kollapsede under sin egen vægt, er Ant-Man ret så ligetil og en fornøjelse fra begyndelse til slutning. Bedste superheltefilm i 2015. Bring it on, Fantastic Four!

5


User Rating: 6.8 (1 vurderinger)


Om skribenten

Superhelte nørd med en forkærlighed for noir, koreansk film og historisk drama. Besidder en ustyrlig trang til at delagtiggøre sine omgivelser i holdninger til løst og fast, hvilket er grunden til han i dag er at finde på Filmpuls.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑