Bohemian Rhapsody
Copyright: 20TH CENTURY FOX

Filmanmeldelse: ‘Bohemian Rhapsody’

LÆSERNES BEDØMMELSE4 stemmer
5

Skulle det være gået din næse forbi, så er ’Bohemian Rhapsody’ en hyldest til et af verdens allerstørste bands, Queen, og ikke mindst deres ikoniske forsanger Freddie Mercury. Instruktør Bryan Singer (’Usual Suspects’), som selv er kæmpe Queen fan har længe haft et ønske om at bringe både Queen og Mercurys historie til live. Personligt har jeg glædet mig helt sindssygt til denne film, det er vi flere på filmpuls redaktionen der har og det skyldes først og fremmest historiens omdrejningspunkt og hovedrolle Mercury. Dernæst er det også på grund af hovedrollens indehaver – Rami Malek (’Mr. Robot’), som jeg helt personligt er virkelig fascineret af i øjeblikket!

Historie

I ’Bohemian Rhapsody’ tages publikum med på Queens fantastiske musikalske rejse helt fra bandets spæde start og under tilblivelsen af deres ikoniske sange og revolutionerende lyd. Vi er vidne til Mercurys rørende og personlige historie, som med tiden både er skyld i Queens opløsning og samtidig i deres triumferende comeback ved Live-Aid koncerten i 1985, en koncert der gik over i historien som en af de bedste rockkoncerter nogensinde!

’Bohemian Rhapsody’ er en af årets helt store film og derfor er der også mange ting at bekymre sig om – bliver Mercurys historie behandlet ordentligt og evner Malek at træde i hans fodspor? Får de vigtigste emner tid og plads og er manuskriptet skrevet med respekt, og historien fortalt korrekt? Midt i al min spænding har jeg også været nervøs, men jeg må sige at jeg synes holdet bag har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Ser man filmen for hvad den er – et brag af en hyldest til Mercury og ikke mindst Queen, så synes jeg virkelig den evner NETOP at hylde og ære en af (rock)musikkens største kunstnere nogensinde!

Man skulle næsten tro at Mercurys historie var skrevet til det store lærred, den er nemlig lige dele rørende, tragisk, ekstravagant, humoristisk og ikke mindst en historie vi alle kan lære noget af! Manuskriptforfatter Anthony McCarten (’Darkest Hour’) har virkelig formået at fange Mercurys skrøbelige sjæl. En sjæl som var dybt splittet imellem det Mercury levede og åndede for – at stå på scenen, og det der i filmen beskrives som ”øjeblikkene ind imellem” der nærmest kun var fyldt med tomhed og ensomhed. Denne splittelse i Mercurys sind, som samtidig udspringer af frygten for at skulle bekende sin homoseksualitet offentligt, får god plads og giver filmen nerve og kant midt i en fortælling som ellers drejer sig om Queens musikalske erobring af verden. ’Bohemian Rhapsody’ er på denne måde en meget kontrastfyldt film og selvom den til tider behandler nogle ret alvorlige emner, så omsvøbes filmen gang på gang af Mercurys sprudlende personlighed, der er så medrivende at jeg flere gange fuldstændig glemte tid og sted.

Skuespil

Generelt er filmen godt castet og meget velspillet. Samtlige biroller leverer fine præstationer (efter filmens genre og formål), men hovedattraktionen er Malek og derfor vil jeg altså benytte det meste af dette afsnit på at tale om netop ham!

Lad mig starte med at sige, at man selvfølgelig godt kan se at det ikke er Mercury i egen person der står der foran én på det store lærred! Og derfor kan man nærmest heller ikke undgå at en sådan fortolkning kommer til at virke en smule karikeret, sådan er det! Der er jo ingen som Mercury, punktum! MEN, når det nu er sagt, så er jeg virkelig glad for at det er Malek der har haft til opgave at udfylde Mercurys sko. Grunden til dette er først og fremmest Maleks voldsomt gavmilde og modige spil, og så virker det samtidig som om Malek er virkelig dygtig til at angribe en karakter med en tilbagelænet-hed, som skaber en vild intensitet! Med dette mener jeg at Malek er mester i ikke at udlevere sine karakterer, han er ikke en show-off, men holder derimod sine karakterer tæt ind på livet, så de bliver ved med at være spændende at kigge på.

Malek er i en del af sit tidligere arbejde blevet castet i ret akavede roller (herunder eksempelvis som Elliot i ’Mr. Robot’), en sindsstemning jeg synes han er fantastisk til at portrættere. Og netop akavetheden får vi også et lille kig til i Maleks arbejde med Mercury og det fungerer virkelig godt, særligt når Mercury konfronteres med sine skyggesider. Malek formår både at omfavne Mercurys ekstravagance, storhed, fanden-i-voldskhed, hans dybe følsomhed og så er Maleks timing i forhold til humoren virkelig god. Maleks indre arbejde fanger mig altid og det er virkelig her han får sat et unikt aftryk på sine karakterer. Han er så dygtig til at få skabt intense indre billeder, der gør at vi som tilskuere kan mærke karakteren, selv når denne ingen replikker har! Det er så lækkert at se på og det er det der gør at jeg tror på en karakter!

Malek giver sig fuldt ud som Mercury og det gælder særligt i måden han helt teknisk har implementeret Mercurys kropssprog i eget karakterarbejde. Det er virkelig her han har gennemgået en vild transformation og her han scorer point, for man fornemmer virkelig Mercurys ånd. En af mine bekymringer gik faktisk på om Malek kunne administrere det gebis han bærer i filmen, om det ville blive for stort og kluntet, ja simpelthen en hindring for hans arbejde, men det var det på ingen måde! Jeg accepterede lynhurtigt både gebis og Maleks højde, for han kom med så meget power og ydmyghed overfor Mecurys person, at han blæste mig bagover!

Visuelt

Selvom Queen er et vaske ægte 70’er rockband, så havde Mercury i den grad glam-rock tendenser og derfor er filmen også holdt i vaske ægte rock/glam-rock stil. Filmen spænder samtidig over en periode på ca. 15 år og bevæger sig derfor i skellet mellem 70’erne og 80’erne. Heldigvis er filmen ikke overdrevet i sit visuelle udtryk, men den får heller ikke for lidt på både kostumer, kulisser og rekvisitter. Er man vild med denne tidsperiode, så er det bare et plus!

Samtidig stiller det at skulle genskabe nogle af Queens største øjeblikke, her tænker jeg særligt på deres koncerter, også store krav. Queen fans har sikkert set koncerterne utallige gange på film og kan derfor tænkes at have store krav til det visuelle, hvis de skal kunne lade sig rive med. Jeg synes egentlig at man hele vejen igennem filmen er lykkedes med at genskabe koncertoplevelserne, særligt Live-Aid koncerten i 1985 er flot løst. Her har man virkelig formået at genskabe den intense oplevelse, som i hvert fald jeg gang på gang har hørt om og kun kan være misundelig over ikke selv at have været vidne til! Til gengæld havde jeg kuldegysninger samtlige af filmens sidste tyve minutter, det setup er virkelig lykkedes!

Musik og Lydbillede

Hvem kan klage over lydbilledet, når dette består næsten udelukkende af Queens egen musik? Er man ikke kun til Queens musik, men blot musik fra denne tid, så kribler det altså i fingrene, når man får et lille indblik i hvordan Queen legede med at udvikle deres lydbillede. Det bliver vi nemlig præsenteret for ikke kun i det visuelle, men i den grad også i lydbilledet!

Da musikken i ’Bohemian Rhapsody’ selvfølgelig er i højsædet, har man benyttet sig af musik-supervisoren Becky Bentham (’La Vie En Rose’), der gennem hele arbejdet med filmen, har sørget for at få lydbilledet til at blomstre. Man kan sagtens høre at der er gjort et stort nummer ud af at få musikken til at lyde bedre end nogensinde! Samtidig har Malek været i skarp stemmetræning, han har endda været i studiet og indspille, og man har senere hen mixet lyden af Mercury og Maleks stemmer sammen, sådan at Maleks talestemme ikke lå for langt fra Mercurys sangstemme. Dette gør at der i scenerne hvor Malek skal performe som Mercury, virkelig er fin overensstemmelse med den måde hvorpå Maleks ansigtsmuskulatur bevæger sig. Det er en lille teknisk ting, men det er bare lækkert når det ser rigtigt ud!

 

Kort fortalt
’Bohemian Rhapsody’ er en storslået og magisk fortælling om en af de største musikalske ikoner nogensinde! Filmen henvender sig bestemt ikke kun til Queen fans, men til alle der har en grundlæggende kærlighed til musik. Rami Malek er fantastisk i rollen som Freddie Mercury og formår virkelig at omfavne både de ekstravagante som smertelige øjeblikke! Jeg skal sku ind og se den igen!
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE4 stemmer
5