animation

Skrevet den 1 marts, 2018 | af Line Petterson

0

Filmanmeldelse: Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn

Mange danskere er vokset op med Cirkeline og i anledningen af hendes 60 års fødselsdag, udkommer her en ny film til samlingen.

Historie

Cirkeline ønsker sig brændende en veninde og da hun på forsiden af en kakao æske får øje på prinsessen Coco, bliver hendes ønske til virkelighed. I løbet af natten bliver Coco nemlig levende. Coco kommer fra Afrika og beder Cirkeline og vennerne Frederik og Ingolf, om at hjælpe hende med at komme hjem til sit folk. De fire rejser nu, med hjælp fra bedstefar, ud i verden på vilde eventyr, for at hjælpe Coco med at finde hjem.

Filmen behandler nutidige omdiskuterede samfundsforhold, som uopdragne curlingbørn, tværkulturelle venskaber, lykkepiller, stressede læger, ensomhed, depression og ja meget meget mere. Vi skal faktisk ikke meget længere end tyve minutter ind i filmen, før alle de sideløbende fortællinger og problematikker, gør at det hele bliver en anelse rodet. Det virker som om at man har haft rigtig mange fine intentioner og budskaber, men at alle disse blot er forsøgt presset ind i en alt for kort tegnefilm og det er altså noget af det, filmen falder igennem på.

Historien har simpelthen for meget den skal nå, idet den forsøger at tage hånd om næsten alle figurernes individuelle problemer. Dette gør også at karaktererne flere steder kommer til at virke utroværdige, idet de tvinges til pludselig at skifte mening selvom de kun få minutter, nogle gange sekunder, forinden har sagt noget andet. Man når altså ikke at følge med i deres udvikling og det er rigtig synd. Jeg tror simpelthen at historien havde været finere hvis blot den havde strittet i færre retninger og dermed havde kunnet gå i dybden med eksempelvis karakteren Cocos personlige udvikling og rejse. Der er gode hensigter, men de bliver desværre ikke fulgt til dørs og det er virkelig ærgerligt, når filmen netop ønsker at behandle store emner, som børns smukke måde at skabe venskaber på uafhængigt af baggrund, hudfarve og andre forskelligheder. Enkelte steder formår den dog at lykkes og til tider er der sjove og fine momenter, eksempelvis idet Cirkeline får øje på Coco og udbryder ’Orv hvor du ligner mig’. Her er det så fint skildret hvordan børn ofte ser ligheder og muligheder, i stedet for forskelle og man kan jo håbe at filmen kan give anledning, til en masse fine samtaler børn og forældre imellem.

Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© 2018 @ Dansk Tegnefilm

Skuespil

Kender man på forhånd til Cirkeline universet, så kender man også til de fleste af hovedkaraktererne, og både Cirkeline og Ingolf er som altid skønne og rummelige. De tvinges dog til, grundet Cocos helt uregerlige opførsel, at være lidt for rummelige. Gentagne gange kunne man måske have ønsket sig at Cirkeline sagde fra overfor Coco, hun er trods alt seriens hovedfigur og den man kunne formode at tilskuerne (børnene) ser op til. Hun mister desværre fuldstændig sin stemme og reduceres hele filmen igennem, til en brik i Cocos ’kongens efterfølger’. Det samme sker for Frederik.

Man får som tilskuer heller aldrig en forklaring på, hvorfor Coco er som hun er, eller om hun virkelig udvikler sig, og det stiller desværre mig, som tilskuer, i et svært dilemma. Jeg kommer nemlig slet ikke til at sympatisere med hende og det er virkelig ærgerligt. Særligt set i lyset af at Coco er barn og karakter i en børnefilm.

Visuelt

På det visuelle plan er Cirkeline filmene jo charmerende tegnet, med en rigtig ’barnlig’ og sjov streg. Fantasien flyder frit idet Cirkeline og hendes venner, altid selv formår at bygge ting de mangler, ud af de materialer de har til rådighed. Eksempelvis bygger Ingolf en luftballon for at kunne komme ud og flyve. Ting som tidligere ingen funktion havde, bliver levende og det gør universet sprælsk og fantasifuldt, da der er muligheder i alt!

Dog er filmens meget voldsomme klipning en hindring for filmens naturlige flow. I en af scenerne sejler Cirkeline, Coco og Frederik i en lille båd. De bliver ledt igennem et rør og kommer ud på den anden side. Foran dem åbner sig et helt nyt landskab og med det, også helt nye lyde. Da den nye scene så småt er blevet implementeret og man fornemmer at noget skal til at ske, så klipper billedet og musikken pludselig til en helt anden scene. Det bryder simpelthen fortællingens rytme og udvikling. Det føles unaturligt idet der ofte også klippes skævt timingmæssigt og det gør blot fortællingen endnu mere uoverskuelig.

Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn: Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

© 2018 @ Dansk Tegnefilm

Musik og lydbillede

Som altid er musikken i Cirkeline universet legende, munter og simpel. Det meste musik fungerer som underlægning i scenerne, men enkelte numre er også komponeret som egentlige sange der synges direkte af karaktererne. Det er hyggeligt og det fungerer fint, men det kunne have været fedt, når nu man inddrager og leger med andre kulturer, og flere gange nævner Afrika, eventuelt at have ladet sig inspirere af noget afrikansk musik. Det er måske her universet synes at have udviklet sig allermindst.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn Line Petterson

Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn - premiere den 1. marts 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Alt i alt er ’Cirkeline, Coco og det vilde næsehorn’ fin og legende i sit udtryk. Universet kommer til sin ret, er som altid fantasifuldt og filmen skal specielt have ros, for at behandle et emne som tværkulturelle venskaber blandt børn. Historien rejser dog for mange problematikker på én gang, og dette gør at filmen i sidste ende mister sit overblik og bliver enormt rodet. Samtidig er klipningen voldsom og ødelægger til tider filmens naturlige flow.

2.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Når jeg ser film, lægger jeg stor vægt på det skuespiltekniske, men det er også vigtigt med et godt plot og at filmens delkomponenter går op i en højere enhed. Jeg er til visuelt flotte film som 'Interstellar' og elsker Quentin Tarantinos filmunivers.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑