animation Coco. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skrevet den 8 februar, 2018 | af Line F. Svare

1

Filmanmeldelse: Coco

Día de Muertos hedder mexicanernes dag hvor de fejrer og mindes de døde. Denne dag har været inspiration til den nye Pixar film ‘Coco’. Det kan måske lyde barks for os, som har en kultur hvor vi ikke taler meget om døden – men både helligdagen og filmen er varm og fuld af kærlighed.

Historie

12-årige Miguel (Anthony Gonzalez) elsker musik, men i hans familie har musik altid været forbudt. Ved en fejl ender han i De Dødes Land, hvor han møder sin døde familie, og forsøger at finde frem til den sande historie bag familiens had til musik.

Pixar kan bare dét dér med at skabe film som rør os og ‘Coco’ er ikke en undtagelse. Der skal ikke mere til end at du har en familie, så kan du sætte dig ind i fortællingen. Det er umuligt at undgå, at tænke på sin egen familie: Ser jeg dem nok? Er jeg der nok for dem? Det ramte mig virkelig. Derudover er filmen en hyldst til mexicanernes egen fejring af de døde på De Dødes Dag, hvor de mindes deres døde familiemedlemmer – en enorm smuk tradition, som jeg efter denne film virkelig misunder.

‘Coco’ er et super sødt eventyr. Selve plottet og fremdriften er måske ikke det bedste i Pixars univers. Man keder sig langt fra undervejs, men handlingen er måske lidt langsom og ikke særlig nyskabende. Måske lægger meget af dette også i karaktererne, som ikke skiller sig stærkt ud fra mængden, og ikke er så velformet som de kunne være. Dog behandler ‘Coco’ et virkelig smukt emne, som virkelig rørte mig, og satte mit hjerte og mine tanker i gang.

Coco. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Disney/Pixar

Skuespil

Jeg så filmen på originalsproget. Her lægger 12-årige Anthony Gonzalez stemme til hovedrollen Miguel, noget som filmen virkelig skal roses for – jeg synes nemlig det er alt for ofte at voksne lægger stemmer til børnefigurer, og i sådan et tilfælde, kan det bare mærkes at der er noget galt. Anthony Gonzalez gør det virkelig godt – det er ret imponerende for så ung en skuespiller. Han synger endda selv sangene, lille multitalent. Hans stemmer er samtidig perfekt til den søde og kære figur Miguel er.
Derudover vil jeg gerne nævne Benjamin Bratt som lægger stemme til flødebolle-stjernen Ernesto de la Cruz. Jeg synes han er ret godt castet til denne rolle, og er perfekt til denne selvglade store musiker.

Coco. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Disney/Pixar

Visuelt

På samme måde som fejringen af De Dødes Dag, lægger ‘Coco’ ikke låg på farverne, hvilket bare er dejligt. Derudover så synes jeg Pixar har skabt et fantastisk univers, hvor der virkelig er leget med mulighederne. De har været virkelig kreative i skabelsen af de døde mennesker, som er skeletter, men langt fra anatomiske korrekte. Det er et godt valg, for det giver mulighed for virkelig at give personlighed til karaktererne (som ellers ville ligne hinanden). Derudover er tøj og andet tilbehør ikke sparret på, til virkelig at skille karaktererne fra hinanden.
Pixar har nogle af de mest dygtige animatører, og det kan man tydeligt se. Jeg synes virkelig ‘Coco’ viser hvor dygtige de er blevet til at skabe små detaljer som hår og hud, som ser nærmest virkeligt ud. Og jeg er især imponeret over hvor flot lyset falder.

Musik og lydbillede

‘Coco’ er udover en hyldst til de døde, til familie og Mexico, også en hyldst til musik. Men på trods af det, er der egentlig ikke så mange sange i filmen – det er jo trods alt en Pixarfilm og ikke en Disneyfilm. Sangene bliver kun brugt som realistisk del i plottet, og ikke som i en musical, hvor det er del af dialogen eller fortælle om karakterernes tanker
Der er en rigtig fin sang, som gå igen i filmen. Sangen hedder ‘Remember Me’, og den skaber betydning i filmens historie, og er virkelig rørende hver gang man hører den.
Min yndlingssang er dog helt klart ‘Proud Corazón’ som simpelthen bare er så fin, og fik mig rimelig meget til at tude, da den blev spillet til sidst i filmen.



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Coco Line F. Svare

'Coco' - premiere d. 8. februar 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: 'Coco' er en super sød fortælling som går lige i hjertet og fortæller en rørende historie om familie. Visuelt er der skabt et flot univers og nogle fine karakterer - især Miguel er super cute og bliver spillet af den virkelig dygtige 12-årige Anthony Gonzalez. Musikken er sød og fin, især nummeret 'Proud Corazón'

4.5


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



One Response to Filmanmeldelse: Coco

  1. Er generelt ikke Pixar fan, men glæder mig til COCO 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑