Filmanmeldelse: Cold Case Hammarskjöld

Mads Brügger er normalt en som jeg ville betegne som mere en “sjov mand”, end en journalist. Sådan en Anders Lund Madsen type, der godt kan lide at fyre et par jokes af imens han går på opdagelse. Derfor var jeg ikke helt solgt over alt skulle gå ind og se en hel dokumentar lavet af manden, men jeg blev hurtig klogere.

Historie

Som en anden Egon Olsen har Brügger en plan. Der skal bruges 2 tropehjelme, 2 metaldetektorer, 2 skovle og 2 cigarer… “Jeg ryger ikke”, siger hans svenske makker, Göran Björkdahl. Ja, dette er en af filmens skægge scener, selvom baggrunden for planen slet ikke er noget at grine af. Hvad de to mænd er på jagt efter, er begravede vragdele fra et fly. Et fly som styrede ned i det daværende Rhodesia i Afrika. Samtlige ombord blev dræbt, men en passager stak ud. FN’s generalsekretær, svenske Dag Hammarskjöld. En mand som var hadet af magteliten hos de tidligere kolonimagter, med hans idealistiske syn på Afrikas nationers fremtid og selvstændighed. En hadet mand, som med alt sandsynlighed blev myrdet. Det er det Mads Brügger var kommet for at undersøge, men hvad han i stedet kommer hjem med, er en historie som ryster ham og snart alle os andre.

‘Cold Case Hammarskjöld’ så ud til at være en ganske god mord-mysteriums dokumentar, som jeg dog ikke havde store forventninger til, især ikke med en spilletid på over 2 timer, hvilket er meget for denne genre, hvis det hele ikke skulle fange ens interesse. Det ser også ud som om, at Brügger på et tidspunkt rammer muren, og at resultatet vel kunne være en død dokumentar, men så åbner filmen sig overraskende op til et stadie, som måske vil ændre på historien. For hvad der skulle være en søgen efter hvordan Hammarskjöld endte sine dage, og hvem gjorde det. Så åbner der sig i stedet et spindelvæv af espionage og folkedrab, og så har jeg røbet nok. Jeg råder råder folk til at lade være med at læse om filmen hos de medier som spoiler det hele, for uvidenheden højner WOW-faktoren.

Jeg må gratulere Brügger for at lave et godt stykke journalistiske research-arbejde, der er komplet upartisk. Dette er en af de film, som kan gå hen og ændre på historien.

Visuelt

Brügger bruger to afrikanske kvinder, som dikterer for ham, imens vi går tilbage i tiden og ser hvordan manden og hans partner lægger puslespillet sammen, for i stedet at finde en ny, langt større og mere grufuldt opdagelse. De afrikanske kvinder stopper flere gange op, da de ikke kan tro, hvad deres egne øre hører fra Brüggers mund. Filmens stemning er forskellig, men der synes at køre en noir-lignende atmosfære under overfladen. Filmen er yderst kontrolleret lavet, og kameramændene gør et fermt arbejde med at holde fokus og skabe en pæn billedside. Flot arbejde!!!

Musik og lydbillede

Ikke særlig meget musik bliver brugt, men sammen med lydbilledet, så er denne del med til at skabe den atmosfære, som sidder fast i en.

Copyright: Camera Film