Sandra er på randen til at blive fyret, og hun må kaste sig ud i e..." /> Filmanmeldelse: To dage, en nat - Filmpuls

drama To dage, en nat. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Skrevet den 10 september, 2014 | af Anders Bjerg

0

Filmanmeldelse: To dage, en nat

Sandra er på randen til at blive fyret, og hun må kaste sig ud i et kapløb med tiden og med den depression, som holder et fast greb om hendes sind og viljestyrken til at sejre.

’To dage, en nat’ (org. titel ’Deux jours, une nuit’) er skrevet og instrueret af den franske cinematiske succesduo, Jean-Pierre og Luc Dardenne; bedre kendt under navnet Dardenne-brødrene. De begyndte deres filmiske karriere med talrige dokumentarer, før de endelig tog springet til spillefilmens verden og i 1996 med ’La Promesse’ fik de for alvor international opmærksomhed. Selvom Dardenne-duoen ofte associeres med en tilbagevendende opskrift bl.a. med underklassemiljøer og socialrealisme, er der absolut intet trættende, ved at sætte sig til rette og nyde endnu en Dardenne film!

Historie

’To dage, en nat’ handler om den unge kvinde Sandra (Marion Cotillard), der efter at have ligget inde med en depression, må finde sig nødsaget til, også at kæmpe om at beholde sit job. Hendes kollegaer fik valget om at beholde Sandra, trods hendes seneste sløve arbejdsgang, eller modtage en bonus på 1000 euro. Da jobbet i forvejen kun lige præcis betaler nok til diverse regninger og udgifter, så er langt de fleste ivrige efter de ekstra kontanter. Sandra får dog sit ønske om en ny afstemning opfyldt, efter at den første blev foretaget under urimelige og beskidte forhold. Problemet er bare, at hun kun har lige præcis to dage og en nat, til at overbevise sine kolleger om, at vælge hende frem for bonussen. Lykkedes det Sandra at lægge sin svære depression bag sig og holde hovedet koldt, i en kamp, der syntes at være næsten umulig at vinde?

To dage, en nat. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Dardenne-brødrene roses ofte for ikke at dømme deres karakterer, men i stedet give sit publikum muligheden for at forholde sig neutralt, til en film, der holder temaerne stærkere end karaktererne. Her er der intet godt og ondt på spil, da dilemmaet er forsvarligt fra begge sider. Man føler ikke et had til alle dem, der vælger at tage bonussen frem for Sandra, da det oftest er et spørgsmål om at vælge sin familie og hjemmet, frem for sin kollega fra arbejdet. Sandras dør-til-dør rejse er rutinepræget og uden stor variation, men det er lige præcis dét, der fører filmen til sin endelige triumf. Som publikum trækkes vi med, på tæt hold, og har muligheden for at opleve og vægte kollegaernes valg og begrundelser. Det er en metode der tydelig afspejler Dardenne-brødrenes karakteristiske afslappede og ærlige måde at lave film på.

’To dage, en nat’ er lige så meget en socialrealistisk fortælling om det tætpakkede lokalsamfund, som det er en humanistisk fortælling om en kvindes indflydelse og vitalitet. Undervejs forsøger Sandra at ændre sine kollegaers synspunkt til fordel for hendes ret til at blive på arbejdspladsen, men filmen formår at få dette aspekt til at fremstå som én enkelt brik, taget fra det fulde billede. Dardenne-brødrenes historie sætter en livsbekræftende dominoeffekt i gang – der ikke kun fungerer til fordel for Sandra – men som, på godt og ondt, ændrer mere end én persons liv.

Jeg har personligt altid været fan af realistiske og ærlige fortællinger, om ting vi alle på en eller anden måde kan relatere til. Dardenne-brødrene er definitive eksperter på dette område, selvom jeg dog stadig synes at visse elementer af og til trækkes ned over hovedet på én, undervejs. Det er ikke noget der trækker enormt ned fra helhedsoplevelsen, men jeg ville ønske, at de ville lade temaerne få lige så meget luft som deres karakterer. Det ville styrke både filmen og den realisme som Dardenne-brødene så ofte søger. Men det ændre ikke på, at ’To dage, en nat’ stadig er en flot og vellykket sammenvævning af temaer, der alle får lov til at udvikle og ændre sig naturligt, over filmens handlingsforløb. Der er ingen tvivl – Dardenne-brødrene er bestemt i topform her!

To dage, en nat. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Skuespil

Trods deres film ofte besættes af mindre kendte ansigter, specielt for at forstærke den rå realisme, så har de med ’To dage, en nat’ vovet at caste den oscarvindende franske skuespiller, Marion Cotillard. Et valg der bestemt ikke har svækket Dardenne-brødrenes livsnære vision. Cotillard har formået at tilpasse sig miljøet, omgivelserne og de karakterer hun omgås. Hendes præstation er tilpas tilbageholdende uden at blive fortrængt, navnlig fordi hendes indre kamp føles både stærkere og mere barsk at overvære, end den ydre.

En tilbagevendende Dardenne-favorit er desuden også at finde, nemlig Fabrizio Rongione, som tilmed gør det fremragende som Sandras mand, Manu. Resten af rollelisten går fint i takt med hinanden, og passer perfekt ind, i det samfund som portrætteres. Det kræver alligevel et stort talent at spille en rolle, der hverken forlanger at man overspiller til mindeværdig effekt, eller underspiller så man er glemt efter få sekunder. Det handler om, lige præcis at give karakteren nok liv, til at blive husket som en sammenspillende del af det fulde billede.

To dage, en nat. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Visuelt

‘To dage, en nat’ har en flot afdæmpet billedside, i stil med hvad vi har set fra ’The Dardennes’ før. Dog syntes farverne her at fremstå en anelse stærkere, end hvad man normalt ser fra instruktørparret, og atmosfæren føles også lysere, end hos nogle af deres mere rå og mørke film.

Der er desuden et betagende æstetisk brug af naturlig lys, og masser af ’long takes’ uden klipning og med håndholdt kameraføring, hvilket supplerer realismen i filmen. Det gør det også nemmere for skuespillerne, når de får lov til at falde helhjertet ind i karaktererne – og blive dér – gennem hele scener. Slutresultatet er i hvert fald yderst overbevisende.

Musik og lydbillede

Som forventet, er den følelsesvækkende musik lagt på hylden, og der er fuld fokus på naturlig ’on-screen’ lyd. Der er enkelte scener med musikalske indslag, men de håndteres i stil med hvad vi har set med det danske dogme-manifest – altså kun musik som forekommer blandt filmens karakterer.

Der er op til flere steder i filmen, hvor ’on-screen’ lyd bliver brugt på en særdeles velfungerende måde, der bl.a. kan få lyden af raslende piller til at virke rystende ubehagelig. Endnu engang må man tage hatten af for Dardenne-brødrene, og deres gennemtrængende virkelighedstro filmtalent.

To dage, en nat. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: To dage, en nat Anders Bjerg

To dage, en nat - premiere den 18. september

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’To dage, en nat’ er et drama af afdæmpet men stærk kaliber, udført i klassisk Dardenne-stil. Den skal ses for sin elegante og rolige historiefortælling, sin dedikation til et voldsomt humanistisk og realistisk verdenssyn, sin modige og afgørende engagement i lokalsamfundets solidaritet, og dens fejring af en kvindes magt og vitalitet. Dardenne-brødende har lavet endnu en perle for filmelskere, og for dem, der elsker deres drama uden klistrede og sødladne tilsætningsstoffer.

4.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Filmentusiast med kærlighed til filmmediet - uanset genre og stilart... En film skal have noget godt at byde på, så længe fokus er tydeligt og filmen er stensikker og ikke mindst selvsikker i dét den ønsker at fremføre. Så kan mesterværker findes i mange filmhjørner...



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑