drama

Skrevet den 26 april, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Filmanmeldelse: Dalida

Hvem er Dalida? Ja, det jeg havde ingen idé om, før jeg bevægede mig ind i biografmørket og så dette biografisk drama over en person, der faktisk har lavet nogle musiske toner og sange, som jeg havde kendskab til, men som jeg ikke vidste, hvor eller hvem de var fra. Nu er spørgsmålet, om jeg fandt interesse i Dalidas livshistorie?

Historie

Født Iolanda Gigliotti i Cairo (Egypten) af italienske forældre. Hendes barndom var ikke let, men hun finder ud af, at hun besidder en magisk stemme og et udseende, der får mænds hjerter til at smelte. Under kunsternavnet Dalida får hun kæmpe succes og en stor pladekontrakt i Frankrig, der således er de første spæde skridt til en karriere, der til slut solgte 160 millioner plader, og gav hendes navn et verdensomspændende renommé og berømmelse. Men på bagsiden af medaljen kører Dalida et ekstravagant liv, der giver hende mere sorg end lykke, som hun betaler en høj personlig pris for.

Copyright: 41Shadows

At lave biografiske film er ikke en let kunstart. Især hvis det spænder fra vugge til grav, da der er så meget information, der skal have pakkes sammen på 2 timer, at man tit ender ud i en historie med tydeligt mange huller og mangler. Men heldigvis, så er ’Dalida’ skruet så godt sammen, at man når at få alle de vigtige biografiske informationer med, samtidig med at man når at komme i dybden med den personlige fortælling. Jeg havde en mindre frygt for, at jeg måske ville kede mig, da jeg ingen kendskab havde til denne sangerinde, før jeg så filmen. Men ’Dalida’ var en medrivende fortælling om en kvinde, der havde et privat- liv, der næsten gør græske tragedier til skamme.

Skuespil

Filmen har en palet af franske og italienske skuespillere, som viser deres absolutte bedste form her. Nævnes bør især Sveva Alviti, der måske tydeligt lip sync’er, når hun synger Dalidas sange, men som absolut spiller rollen med en fremragende kompleksitet og nerve, som uden tvivl ikke har været et let arbejde at fuldføre, men hun gør det med bravour.

Copyright: 41Shadows

Visuelt

Filmen dækker mange perioder fra 30’erne/40’erne og frem til 80’erne. Og folkene bag filmen har virkelig gjort deres hjemmearbejde, da filmen føltes autentisk og tidsrigtig, om vi så taler om tøjet, bilerne, hårstilen eller småting. Filmen er ikke lavet for store Hollywood-penge, men visuelt føles den på niveau med de dyre film, og der er tjek på alt fra lyssætning til klipning. Alt i alt en flot film at kigge på.

Musik og lydbillede

Musikken og lyden fungerer ganske godt. På musikområdet er det mest Dalidas sange som fylder, og som udvikler sig som årene går, og stilen skifter. Sangene er en blandet landhandel, og selvom nogle af dem stadig er ørehængende og tidsløse, så hænger andre fast i tidsånden og den fransk kultur på daværende tidspunkt. Den mellemliggende musik komponeret af Jean-Claude Petit kan jeg ikke huske, da kun sangene hang fast, og gav filmen dens egentlige sjæl.

Copyright: 41Shadows

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Dalida Jakob Sørensen

Dalida - Premiere d. 26 april 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Dalida’ er en fremragende biografi-film. Den har en god balance og en glidende måde at fortælle sin historie på, selvom det ikke er nemme situationer, som dukker op, da hovedpersonen havde et ganske tragisk liv, trods rigdom og berømmelse. Jeg kan klart anbefale denne filmjoplevelse, og det er ærgerligt at den ikke bliver vist i flere danske biografer.

5


User Rating: 6 (1 vurderinger)

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑