comic book

Skrevet den 16 maj, 2018 | af Jakob Sørensen

2

Filmanmeldelse: Deadpool 2

Så er det igen blevet tid til at slibe samuraisværdene, stramme ballerne, lave en god gang chimichanga og servere jokes ad libitum…. Dødpøl, øøøh jeg mener, Deadpool er tilbage! Den første film var helt klart min favorit film tilbage i 2016, så jeg var selvfølgelig spændt på at se, om man kan holde niveauet og ikke mindst charmen fra 1’eren.

Handling

Den total upolitiske korrekte, kokainsniffende, flabede og altid selvkommenterende superhelt Deadpool, skal i denne film beskytte en ung mutant mod en brutal og nådesløs fyr ved navn Cable, der er kommet fra fremtiden for at fuldføre sit mål… yes yes, det lyder meget som plottet til Terminator, men skidt pyt! Nå, men lige for at vende tilbage til plottet så… nej, det er jo tyvstjålet fra Terminator! Ej det er for galt! Altså, hvordan i alverden tror man, at vi hopper på sådant et genbrugs scenarie? Men på den anden side, så er det jo okay at stjæle fra de bedste, såååå lad gå. Lad os se: Vi kom til ham Cable-gutten. Nå ja, og på grund af ham, så indser vores helt, at han bliver nødt til at skabe sit egen team af superhelte. Et team som i progressivitetens navn kaldes X-Force, da navnet X-Men er en anelse for sexistisk i Deadpools øjne. Teamet består b.la. af Domino, hvis superkræfter er, at hun er heldig. Og så er der Peter. Han er bare en helt almindelig kontornusser, der så jobopslaget og blev hyret. Men er dette nok til at stoppe Cable? Det er jo derfor du bliver nødt til at gå i biografen for at vide dette.

’Deadpool 2’ er den længe ventede efterfølger (hvis 2 år kan anses for at være lang tid), der introducerede verden for Marvel universets frække dreng. Hvor disse film distancerer sig fra de andre superheltefilm, er det, at vi her primært oplever komediefilm, og ikke rene action-eventyrsfilm med sporadiske jokes. Nej, ligesom den første film, så er der skruet helt op for humoren, popkulturs referencerne og selvironien, imens der også er næsten nonstop action med blod og lemmer, der flyver rundt i en skøn koreografisk voldsballet. Så ja, det er ikke den type superheltefilm de små skal se, og derfor har filmen selvfølgelig den højeste censurgrænse.

Jeg havde frygtet lidt, at 2’eren ville blive en slags forlænget udgave af 1’eren og ikke helt være dens egen. Men der tog jeg heldigvis fejl. Filmen er dog ikke ligeså fokuseret og strømlinet som den første film, og visse karakterer som f.eks. Cable får ikke udbygget sin karakter ordentlig nok, selvom vi får noget baggrundsviden. Der er også befriende, at vi her har en superheltehistorie, som ikke handler om at redde verden eller universet, men ens egen eller andres røve. På trods af, at filmen har dens fejl og mangler, og at den ikke er ligeså god som den første ’Deadpool’ film, så blev jeg alligevel solgt til stanglakrids! Filmens mono – og dialoger er fabelagtig morsomme, der er en stor portion charme, så der er generelt mange gode grunde til, hvorfor filmen skal få 5 store stjerner. Men da filmen sluttede, så kom der en mellemsekvens under rulleteksterne, der pumpede min karakter op på 6 små stjerner. Jeg havde ærlig talt lidt mavekrampe efter filmen, da jeg havde grint voldsomt meget!

Skuespil

For canadiske Ryan Reynold er dette ene og alene hans film, selvom andre gør rigtig gode figurer. Rollen som Deadpool synes at være som skabt til ham, selvom karakteren første gang udkom på diverse tegneseriestande, da Reynolds var teenager. Men ikke desto mindre rammer han ikke en falsk tone og leverer komikken fejlfrit, selvom det nok ikke er komik for den største del af den ældre del af befolkningen. Josh Brolin, som sjovt nok også var skurken Thanos i ”Avengers: Infinity War” (godt år for ham), spiller den brutale fremtidsmand Cable. Brolin udfører sin rolle fuldt ud, men desværre, som før nævnt, så er der nok lidt for mange huller i hans karakter-ark. Zazie Beetz spiller Domino og viser sig hurtigt at være en bad-ass følgesvend til Deadpool. T.J. Miller er tilbage som vores hovedrolles ven og lokale bartender og leverer som sædvanlig sine replikker på den skønne facon, som Miller besidder.

Visuelt

’Deadpool 2’ er klart større end den første film, men der er tydeligt også budgetbegrænsninger, da filmen visse steder nok gaber over for meget. Men, alligevel så er dette en lækker visuel tour de force, som byder på en perlerække af skønne sekvenser, hvor man aldrig mister sit fokus i kaosset, hvilket jeg sætter pris på, i stedet for rystende ”shaky cam”, hvor man kun ser halvdelen af den action, der sker. Så sæt dig godt tilbage i biografsædet og nyd de mesterlige innovative metoder at fortælle en hyperhumoristisk-actionpacked superheltefilm på.

Musik og lydbillede

Alt fungerer fejlfrit her! Det hele er godt mixet sammen, og der er bestemt bulder og brag for alle pengene. Der er på musiksiden fyldt med herlige popsange fra 80’erne, samt lidt snas af Dolly Parton og Barbra Streisand. Når dette ikke spilles i baggrunden, så tager Tyler Bates musik over, der leverer et ganske fint stykke soundtrack.

Billede copyright: 20th Century Fox / Marvel Studios
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Deadpool 2 Jakob Sørensen

Deadpool 2 - Premiere d. 16 maj 2018

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Måske ikke helt så exceptionelt mesterligt og fokuseret som den første film, men ’Deadpool 2’ er mavekrampende morsom, og ekstremt underholdende. Ryan Reynolds er som altid veloplagt, og han er som skabt til at være Deadpool. Dette er klart årets superhelte oplevelse, hvis du vel og mærket er over 15 år.

5.8


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



2 Responses to Filmanmeldelse: Deadpool 2

  1. Line F. Svare says:

    Glæææææææder mig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑