Historie
’Den Anden Side’ tager fat i 4 år af Anders Matthesens liv. Fra starten på hans tour med showet ’ANDEN’ tilbage i 2013, og til hans arbejde med showet ’Shhh’, som havde premiere i 2016. Det er en alvorlig dokumentar, som viser arbejdet og kampen bag ved den sjove humor og de anmelderroste shows.
Jeg mener normalt, at hvis man skal lave en dokumentar om en person som stadig lever, så skal personen godt nok have noget specielt at fortælle. Jeg var lidt skepsis omkring ideen om en dokumentar om Anders Matthesen. Det føles meget hurtigt, som et virkelig narcissistisk projekt. Jo vidst er han Danmarks største komiker, men at lave en hel biograffilms-dokumentar, er det ikke lidt for meget?
Man må dog stole noget mere på professionelle filmskabere – for de har jo en vision og en ide med de projekter de starter, og Pernille Rose Grønkjær har jo set et potentiale i Matthesen. Jeg må dog også tage de negative forventninger i mig lidt igen. For der er noget at fortælle. ’Den Anden Side’ er nemlig ikke – ikke for at nedgøre denne subgenre – en dokumentar om One Direction eller Justin Bieber, hvor man bare følger dem og det hele afhænger af deres charme og ens teenage-forelskelse. Og heldigvis for det, for jeg er ikke sikker på at sådan et fokus på Anders Matthesen vil være helt passende.
Anders Matthesen er en yderst interessant person, som har nogle interessante tanker og refleksioner over sit liv. Jeg identificerer mig med ham, jeg har enormt meget sympati for ham. Heldigvis, for det står og falder filmen på. Filmen er ikke en gennemgang af hans karriere, eller en hyldest til hans talent. Den handler om Matthesen som reflekterer over sit eget liv og sin proces, og måske også lidt over det at blive ældre. Matthesen er selv en form for fortæller i filmen, hvor han i en voice-over fortæller om sine tanker og hvor han står i livet. Det er interessant at følge med i, han er et spændende menneske, og jeg synes da også man kan sætte sig ind i hans dilemmaer.
Overordnet er filmen desværre bare for ustruktureret fortalt. Sådan er livet selvfølgelig, men sådan er film ikke.
En god start af filmen handler om hans show ANDERS fra 2013. Det er interessant at se hans proces, og hvordan han bearbejder problemer der opstår og trætheden. Og så springer filmen to år frem, hvor Matthesen er i vildrede og ikke ved hvad han skal med karrieren, ja egentlig livet. Jeg føler at jeg havde godt styr på filmens vej og struktur i 2013, men 2015 virker desværre lidt for meget som et rod uden fokus. Derfor bliver jeg undervejs en smule rastløs – måske også lidt forvirret, for det hele bliver lidt for tankestrøms-præget.
Filmen har lidt et problem dramaturgisk – altså opbygning af handling og op og nedture i konflikter og spænding osv. Når man sammenligner 2013 og 2015, så virker 2013 blot som en præsentation af Matthesen, en lille opbygning, som fører hen til hans krise to år senere. Det er i sig selv fint. Problemet er bare af denne “start” varer 1/3 af filmen. Så når vi først kommer til 2015 og hele stemningen og filmens fortællemæssige stil ændrer sig, så bliver man altså forvirret. Jeg gør ihvertfald.
Det er som om filmen ikke rigtig har turde vælge en af siderne. Jeg ved at instruktøren oprindeligt blot skulle filme processen omkring showet ‘ANDEN’, og de så senere er blevet enige om, at de skulle lave en hel film, som stræk sig over længere tid. Jeg synes desværre det er tydeligt at se, at de undervejs har skiftet fokus.
Egentlig synes jeg den første 1/3 er den mest interessante del. Filmen kunne generelt godt være kortere, det hele er strukket lidt for langt ud.
Samtidig så undrer jeg mig over, at dokumentaren ikke tager problemer op, som Matthesen har været ude i pressen og fortælle om. Som fx hans fejloperation, som har ødelagt hans fødder. Det bliver nævnt kort, men kunne der ikke være et interessant dilemma forbundet med det også? Eller måske ønsker filmen at fokusere på det indre kun? Det svært at vide.
En egentlig konklusion på det hele, føler jeg også filmen mangler. Man kan ikke konkludere på sit liv midt i livet, det ved jeg. Men som film, mangler den en form for slutning – for jeg sidder tilbage med en lidt ufuldendt følelse.
Visuelt
Jeg var ret glad for filmens visuelle udfoldelser. Det kan hurtigt blive kedeligt eller ihvertfald lidt ensformigt visuelt i en dokumentar. Men ’Den Anden Side’ har virkelig tænkt over sit visuelle udtryk og leget med, ikke blot de billeder der er optaget af Matthesen og hans omgivelser, men også tænkt ud af boksen for at give en visuel oplevelse.
Jeg var især imponeret over fokus på ord. Ord og sprog er en central del af Matthesen og derved filmen. Matthesen har en hel del noter, og dem ser man ofte på den visuelle side. Derudover bliver der leget med forskellige former for animationer, som bygger på noterne og ord, fx en form for tunnel, som ser ud til at være lavet af sider med masser af ord. Svært at forklare – men det gav en god symbolik til filmen. Der er også nogle flotte klip fra skove og natur. Jeg synes i hvert fald at filmen visuelt var lige dét ekstra gennemtænkt. Klippemæssigt var der også lagt god kreativitet i. Det fungerede enormt godt, og der var godt med tempo i klipningen. Især i staren turde filmen virkelig folde sig ud og lege med det visuelle – som støttede op om Matthesens ord og strømflod af tanker og sætninger.
Musik og lydbillede
Filmen bliver klædt med noget meget passende og rart musik, der understøtter situationerne uden at være overdrevet eller kunstigt.
Derudover er der en del voice-over fra Matthesen, hvilket fungerer enormt godt. Nogle gange bliver der blot fortalt remser og ordstrømme. Det giver en interessant og eftertænksom stemning som jeg rigtig godt kunne lide.