Vi ser ikke mange dansk producerede animations film, der kan konkurr..." /> Filmanmeldelse: 'Den Magiske Juleæske' - Filmpuls

animation juleæske

Skrevet den 10 november, 2016 | af Maria-Louise Madsen

0

Filmanmeldelse: ‘Den Magiske Juleæske’

Vi ser ikke mange dansk producerede animations film, der kan konkurrerer med de helt store producenter. Men det nye juleeventyr ’Den Magiske Juleæske’ skal lave om på den tese.

Historien

’Den Magiske Juleæske’ handler om den otteårige dreng, der hedder Julius. Julius, er ikke en helt normal dreng, han kom nemlig til børnehjemmet Klokkely, på Juleaften og derfor har han en helt speciel juleglæde. Juleglæden varer dog ikke ved, da de andre børn afslører at Julemanden bare er forstanderen der klæder sig ud. Julius har en magisk juleæske, som hiver ham ind i en magisk verden. Her eksisterer Julemanden men, Julemanden er blevet væk og nu må Julius i stedet i gang med at redde dagen, inden den onde Krampus ødelægger Juleaften.

Historien i ’Den Magiske Juleæske’ er en rigtig klassisk julehistorie om en lille dreng skal redde Juleaften på meget kort tid. Jacob Ley instruktøren bag filmens ord: ’’Jeg vil gerne lave en animeret julefilm, som ingen har set magen til før. En film, hvor vi genfinder glæden ved den gamle tradition, selvom mange af os nok desværre har mistet troen på julemanden, nisserne, englene – ja i det hele taget; magien ved det hele.’’ Det synes jeg i højgrad at han får frem i historien, og man kommer helt sikkert i julehumør.

Den Magiske Juleæske

Copyright: Copehagen Bombay

Skuespillet

Castet i ’Den Magiske Juleæske’ er rigtig stærkt med folk som Rasmus Bjerg, Maria Lucia Rosenberg, Lars Hjortshøj og Bodil Jørgensen, blandt en masse talentfulde børn også! Dog bliver jeg nød til at slå ned på replikkerne.. For det er virkelig mange af dem der ikke passer ind i universet i ’Den Magiske Juleæske’. De virker for moderne og lidt for improviserede, i forhold til at den skal forestille sig at foregå i en ældre tidsalder. Det er dog også det eneste negative jeg har at sige om skuespillet. For filmen er SÅ godt castet! Virkelig nogle talentfulde børn og voksne de hare fået med. Replikkerne betyder dog rigtig meget for helheds indtrykket.

Den Magiske Juleæske

Copyright: Copehagen Bombay

Visuelt

Visuelt er ’Den Magiske Juleæske’ så tiltalende og jeg bliver faktisk lidt stolt af at vi kan lave animation på det niveau i Danmark! Filmen er en mix animations teknik film. Ved at blande animationsteknikker som stop-motion, cut-out og 3D animation har “Den Magiske Juleæske” fået sit helt særlige visuelle look. Alle filmens karakterer og set-stykker er bygget, derefter fotograferet og animeret digitalt. Og jobbet er gjort så flot! Alle detaljerne er så gennemarbejdet og der er virkelig tænkt over hver en lille ting, så som istapperne der begynder og dryppe når solen står op, til julepynten på juletræet. Alting er så vellavet og det gør i højgrad at filmen bliver den smule mere magisk.

Den Magiske Juleæske

Copyright: Copehagen Bombay

Musik og lydbillede

Lydbilledet er der i den grad også kræset for, helt til mindste detalje. Så som underlægnings musik på de helt rigtige tidspunkter, til igen, istapperne der drypper i solens varme og Julius klokke. Dejligt at se der er kræset så meget for lyden, da det ofte er noget man glemmer. I hvert fald i så små detaljer som ’Den Magiske Juleæske’.

’Den Magiske Juleæske’ henvender sig i højgrad til børn, men også barnlige sjæle som elsker det magiske ved julen, og som måske ikke helt har glemt troen på juleglæden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: ‘Den Magiske Juleæske’ Maria-Louise Madsen

'Den Magiske Juleæske' - Premierer d. 11 November 2016

Historie
Skuespillet
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: ’Den Magiske Juleæske’ henvender sig i højgrad til børn, men også barnlige sjæle som elsker det magiske ved julen, og som måske ikke helt har glemt troen på juleglæden. Desuden er den helt vildt flot animeret.

3.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , , , , , ,


Om skribenten

Filmelsker der holder utroligt meget af film om eventyr og historiske perioder. Altid begejstret for alt hvad Thomas Vinterberg rør ved.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑