drama

Skrevet den 19 april, 2018 | af Sarah Genevey

0

Filmanmeldelse: Den Ukendte Soldat

At producere storslåede krigsfilm hører bestemt ikke kun amerikanerne til. Krigsfilmen “Den ukendte soldat” er baseret på en roman fra 1954 af den finske forfatter, Väinö Linna, og denne film er den tredje filmatisering i rækken. I Finland har den været et storsælgende hit, men mon der kommer til at herske samme begejstring her i Danmark?

Historie

“Den ukendte soldat” foregår under krigen mellem Finland og Rusland under 2. verdenskrig, hvor Finland slutter sig til Tyskland for at tilbageerobre tidligere tabte landområder fra Rusland. Vi følger en deling infanterister, der bliver sendt til frontlinjen i den barske krig. De unge mænd er energiske og fulde af kampgejst, men ingen har forberedt dem på krigens rædsler. Vi møder Rokka, Kariluoto, Koskela, Hietanen og deres våbenbrødre. Vi oplever deres venskab og sammenhold, men også deres desperate kamp for overlevelse. Livet bliver aldrig det samme for de få, der overlever og vender hjem. En hel generation bliver mærket for livet.

© TS2017 tuotanto & Juha Mustonen Photography

Inden jeg satte mig til rette i biografsædet frygtede jeg, at de næste par timer udelukkende ville byde på skyderier, bomber og meningsløse drab på uinteressante personer. Og det første kvarters tid af filmen var netop en sådan fesen fornøjelse. Der bliver startet hurtigt ud med de dramatiske krigsscener, hvilket sikkert også kan have sine fordele, men da jeg ikke kendte eller følte nogen som helst tilknytning til soldaterne, blev det altså lidt intetsigende at se på. Til min store lettelse udviklede filmen sig hurtigt i en anden retning, hvor der efterhånden blev gået i dybden med 3-4 karakterer. Eller, instruktøren skal i hvert fald have point for at forsøge. Da først jeg blev introduceret for soldaterne og deres baggrunde, var det langt mere spændende at følge dem i krig, men desværre manglede de stadig noget dybde. Jeg savner simpelthen noget motivation. De er unge mennesker med kærester og familie ventende derhjemme – hvorfor vælger de at sætte livet på spil i krig? Man er måske nok værnepligtig, men jeg fik ikke det indtryk, at de unge mennesker blev tvunget direkte ud i kampens hede. Den manglende motivation gør, at jeg i sidste ende ikke bliver særlig rørt af filmen, og der var endda passager, hvor jeg direkte kedede mig. Nå det så er sagt, så var der da bestemt også spændende scener, specielt hvis man er krigs- og historieinteresseret, og det er en film, som helt klart kan måle sig med mange amerikanske blockbusters. Jeg gik fra biografen med en indestængt vrede over, hvor forfærdeligt og meningsløst krig simpelthen bare er i mine øjne, og den cadeau skal instruktøren trods alt have.

Skuespil

Filmen er spækket med finske skuespillere, som jeg ikke kendte til i forvejen, og jeg må sige, at de virkelig kan deres kram. Kronen på værket må næsten være Eero Aho, som spiller soldaten Rokka, der er en af filmens hovedpersoner. På slagmarken er han en kold og kynisk dræbermaskine, men når han ind i mellem drager hjem til konen og børnene, ser vi ham i et langt mere sympatisk lys. Aho er super god til at få begge to sider frem i sin karakter. Til gengæld forstår jeg ikke helt karakteren Kariuoto, som spilles af Johannes Holopainen. Kariuoto virker på mig kold og kynisk, uden at vi får andre sider af ham at se. Det er særligt hos ham, at jeg savner noget motivation. Men det skyldes måske mere plottet end Holopainens skuespil, som ellers er ganske udmærket.

© Elokuvaosakeyhtiö Suomi 2017 Oy

Visuelt

Filmen byder på flotte billeder af landskaber – primært skove – hvori krigen udspiller sig, og alle de mange bombeeksplosioner er yderst troværdige. I en krigsfilm er blod desuden et must, og det er der da heller ikke sparet på her. Igen er det godt lavet, og det er ikke for sarte sjæle. Filmen gør dét, den skal rent visuelt, men så heller ikke så meget mere. Det er en flot film, men den skiller sig ikke meget ud fra andre film i samme genre, og vi bevæger os ikke over i noget wow-factor.

Musik og lydbillede

Der bliver faktisk ikke gjort brug af specielt meget musik i denne film, og det der er, er ikke videre interessant. Men det passer mig egentlig fint, at musikken er nedprioriteret i denne type film. Til gengæld er det generelle lydbillede værd at nævne. Ét bestemt virkemiddel har de valgt at lade gå igen igennem hele filmen, og det er, at når der springer en bombe i nærheden af de soldater, vi følger, så dæmpes lyden omkring én og en hyletone lyder, som om at vi er inde i soldaternes hoveder og har mistet hørelsen midlertidigt. Dette virkemiddel kan jeg ret godt lide, da det forstærker følelsen af, at man er med dem i krig. Ellers består lydbilledet rigtig meget af skud og eksplosioner, som man kan forvente af en krigsfilm, og ligesom ved det visuelle gør lyden dét, den skal, men intet derudover. Dog må jeg nævne, at det finske sprog simpelthen er en fornøjelse at lytte til, og det er dejligt med noget afveksling fra det amerikanske sprog. Hvis man ikke i forvejen kendte til det finske bandeord “perkele”, så gør man det uden tvivl mod slutningen af filmen her.

© Tommi Hynynen

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Den Ukendte Soldat Sarah Genevey
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: En interessant finsk krigsfilm, der sagtens kan måle sig med de amerikanske blockbusters. Plottet halter en smule, da mange karakterer mangler dybde og motivation. Men skuespillet er solidt, det visuelle er udmærket og det finske sprog på slagmarken er en fornøjelse at lytte til.

4


Tags: , , , , ,


Om skribenten

Jeg elsker gyserfilm, både de gode og de dårlige, og bruger lidt for meget tid på at se alle mulige slags tv-serier. Jeg vil underholdes, frastødes og overraskes, og så lægger jeg især vægt på den gode historie.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑